Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 1870 659
Saa synger han paa den anden Side om Livet op
rejst i Kristus Jesus fra de Døde:
. . . MNu trods Død og alle Grave
Livet er Guds Naade-Grave:
Evigt Liv i Aandens Favn,
Evigt Liv i Jesu Navn.
Sjælen nu, til Dødens Harme,
Lever op med Lys og Varme,
Margter alt i Jesu Tro,
Slaar sig i hans Navn til Eo.
Støvet til de Dødes Eige
Synker nu kun for at stige,
Kaldt til Live af Guds Ord,
Herlig i sin Frelsers Spor.
Helved, hvor er nu din Sejer!
Haabet Frygten overvejer,
Dødens Trudsel er kun Tant,
Sjælens Liv er Støvets Pant,"
Et andet Kvæde i samme lille Bog, der har til Over
skrift „Tid og Ruin" begynder med følgende mærkelige Ord:
„Verden siger i en Sum
Om sin Vidskab nu om Stunder,
For den svinder Tid og Eum
Hartad ved et stort Vidunder,
Den omspænder med sit Ord
I et Nu den hele Jord."
Men heraf drager Grundtvig en ganske anden Slut
ning, end den Verden, som ved alt saadant tror sig selv
saa vis,
nAt vor (-fud den kan undvære".
Han slutter nemlig som saa, at:
nKom saa vidt nu Mandevid,
Skulde man dog nødig tænke,
At sig Gud af Eum og Tid
Mer end Verden lod indskrænke,
Intet Under, om man fandt,
At for ham de rent forsvandt.
il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
