Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Besøg af Nordmænd Sommeren 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bes#g især af Nordmænd Sommeren 1870. 673
Ogsaa havde han Besøg af Kristoffer Brun, men
den Dag var han ikke synderlig oplagt. Noget blev der
imidlertid talt. Saaledes yttrede Brun, at han ikke kunde
holde med enten Franskmændene eller Tyskerne i
Krigen. Grundtvig mente, at man ien for Menneskeheden
stor og vigtig Sag nødvendig maatte tåge Parti. Han
var nu her paa Franskmændenes Side, og yttrede blandt
andet ogsaa, at Franskmændene nu tildags bidrager mere
end Tyskerne til Menneskeslægtens Udvikling.*) Paa
Bruns Spergmaal, om Gr. syntes, at han burde blive og
deltage i den forventede Krig paa Danmarks Side eller
rejse op til Norge, svarede Gr.: Da synes mig, Deres
Gjerning deroppe har nærmest Krav paa Dem." En anden
yngre Nordmand vilde besøge ham og mældte sig straks
som Maalstræver. Ja, der kan være Noget i det",
svarede han blot.
Flere svenske Lærerinder gjæsted ogsaa Grundt
vig i denne Tid, og en Søndag, da baade en Normand
og en svensk Kvinde var tilstede, blev han spurgt, om
man kunde sige, at der er en eller tre Folkeaander i Norden.
Aanden er kun en", svarede han, men der erForskjel
paa Folkene, hvilken Side af Livet ethvert af dem har
mest Sands for." Nordmanden kunde ikke ordgrant gjen
give hans videre Udtalelse herom, men troede dog at have
truffet Meningen, idetmindste med de Ord: Danskerne har
mest Sands for det Hjertelige, Nordmændene for Da aden
og Svenskerne for Helte-Idealet. Da Gr. saa igjen
blev spurgt, om ikke de to sidstnævnte Dele ignmden
var det Samme, svarede han Nej.
Jeg tror, det var Nordmanden, som spurgte ham, om
han troede, det var muligt, at Krig kunde ophøre i denne
Verden? Jo, svarer han, Krig kunde nok ophøre, men
ikke Kamp.
Da der blev talt om, at Bønder i Bergens Stift havde
yttret sig villige til at offre til Folke høj skolen, siger
han: Ja, da er det godt, naar der offres fra begge Sider"
— fra Folkets nemlig og fra Lærernes Side.
Vi har før set, at Grundtvigs Syn var meget svagt,
saa der læstes Forskjelligt højt for ham en stor Del af
*) Det samme hørte jeg kort efter en nordisk Professor
udtale.
il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
