Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra Sommeren og Høsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjelligt fra Sommeren og H&sten. 679
Kristen-Livet fornyes og forklares paa Jorden, da maa
vor kristelige Oplysning ikke, som i Luthers Tid, blive
staaende derved, at alle Kristne maa have samme Herre,
Tro og Daab tilfælles, men maa klare sig til den Ind
sigt, at det kristelige Menneskeliv ingenlunde i noget
andet Moders Barn kan udvikles og vokse op til Jesu fulde
Vækst, men at det maa gjenfødes i Menigheden og vokse som
et kristeligt Folke-Liv fra- Slægt til Slægt og først naa
Jesu Vækstes Maal hos den sidste Slægt, der skal op
leve hans guddommelige og menneskelige Aabenbarelse i
Himmelens Skyer til de Dødes Opstandelse og de Levendes
Forvandling til det evige Liv med Sjæl og Legem, efter
vor Troes-Bekjendelse ved Daaben: Kjødets Opstand
else og dets evige Liv/’
Herved mindes vi om, at Grundtvig (dog ikke ved
selve Daabs-Handlingen), men naår han hver Søndag ind
flettede Daabs-Pagten i Bønnen før Prækenen, i de
sidste Aar sagde „Kjødets Opstandelse og dets evige
Liv". Han troede nemlig, at det evige Liv for Sjælen
har sit Udtryk i de Helliges Fællesskab" i Kjærligheden
fra Nadver-Bordet, saa det er Evigheds-Livet for det
med Herren oprejste Kjød, der menes i Slutningen af
Troes-Ordet.
At man sikkert har tænkt netop paa Kjødets evige
Liv, da man gjorde det farlige Indskud „efter Døden"
bag efter Bekjendelsen om Opstandelsen, bemærker Grundt
vig ogsaa i den nys omtalte Præken, med Paapegelse af,
hvorledes det er blevet groveligt misforståaet som om
det først var efter Legemets Død og Opstandelse at det
evige Liv kunde og skulde virkelig begynde hos de
Troende, istedenfor at det baade kan og vil begynde med
Vorherres Jesu Kristi og hans himmelske Faders Ind
gang til at bo hos os og være hos os og være i os som ægte
Gudsødskende, den Højestes Sønner og Døttre i den elskelige,
Vorherre Jesu|s Kristus, der i Tro ogHaab og Kjærlig
hed er Et med alle sine Discipler."
Ty ven de Søndag eft. Trinit. talte han om Forholdet
mellem Herren og Menigheden i Fællesskabet, som Brud
gom og Brud, og Forholdet mellem Mand og Kvinde i det
kristelige Ægteskab, og mod Slutningen om de
Skriftkloges sædvanlige" Mi s brug af Aposten Paulus’s
Vidnesbyrd, at hvem der æder og drikker uværdig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
