Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra Sommeren og Høsten - Lidt om Grundtvig og Professor Rasmus Nielsen og Grundtvigs Bidrag til „For Ide og Virkelighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjelligt fra Sommeren og Høsten. 685
I Slutningen af 1870 liavde rimeligvis Pastor Køster
allereie begyndt at forelæse Grundtvig Opskrifterne til
hans før omtalte kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
Trykningen af wKirke-Spejl" var idetmindste i fuld Gang
i Marts 1871. Det var paa Køsters Opfordring og en
Tid under hans Ledelse, at Udgivelsen foregik. Grundt
vig, foretog ved Oplæsningen enkelte Rettelser i sit
Haandskrift.
Lidt om Grundtvig og Professor Rasmus Meisen
og om Grr.s Bidrag til For Ide og Virkelighed".
Fra ude i Aarene Seksti kom den højt begavede
Professor i Filosofien Rasmus Nielsen jævnlig til Grundt
vig. Professoren havde den Gang allerede for en Tid
siden offentlig lovprist Gr.s Livsbetagtning i flere
Henseender, og ude hos Enkedronningen paa Sorgen
fri Slot, nord for Kjøbenhavn, holdt han nogle Foredrag
over Grundtvig for hende med Fruer og Frøkener strage".
Det var nemlig før Professoren begyndte at blive Gjæst
i Grundtvigs Hus, at Grundtvig og Bispinden en Dag
— fortæller man — kommer kjørende ud til Slottet, just
som Nielsen skulde til at tale om ham. Da siger Profes
soren, at det er en egen Sag at holde Foredrag over én
som selv er nærværende og vælger saa isteden at op
læse Prof. Cia us ens lille Bog om Skrift-Ordet og det
levende Ord 1863" med alle Udfald der imod Grundtvig
og alle velmente Advarsler navnlig til Kvinderne imod
Grundtvigianismen". Det var Prof. Nielsens Hensigt,
til Grundtvigs Fordel senere at belyse Clausens Udtalelser,
men nu lod han sig nøje med at oplæse Angrebet, som
med Politi-Censur og haandgribeligt Fængsel
at skaffe. Før havde Grundtvig sagt, at da Aser ne
bandt Loke, bandt de Hænderne paa sig selv. Grundt-
vig spegte da nok i Grunden lidt med Barfods Ængste-
lighed ved at fortælle Mythen for Censurens Skyld,
medens jo ogsaa Loke godt havde fortjent Censuren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
