Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig og hans Konfirmander i hans Alderdom. Et Par Ord om Gr.s Vielsesmaade af Ægtefolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
Grundtvig og hans Konfirmander o. s. v.
budte tvungne Udenads-Læsning om Kristendom? Man
skal, mente Grundtvig, ligeud sige til Børnene: det er et
Trældoms-Aag-’, som er lagt paa jer og som vi ikke
endnu har kunnet fri jer fra! Naar da Udena ds-L æsn in g ,
den tvungne*), tages og behandles som et aabenbart
Træl doms- Aag og ikke omlirkes til at gjælde for noget,
Vorlierre kræver eller sætter i Forbindelse med Hjerte-
Livet hos Børnene, da troede han, Aaget kunde bæres
uden at gjøre Skade.
Ved den almindelige Konfirmand-Undervisning lod han
naturligvis end ikke i 1850 de Unge læse saa meget i Skriften,
som han havde ladet sine Sønner læse, som han gjennem de
mange Aar — som sagt — selv havde undervist. At Grundt
vig baade i Konfirmand-Undervisningen og i Konfirmations-
Talerne indskjærpede af al Magt, at Troen var en fri
Sag, følger af sig selv, og ligeledes, at han stadig lagde
de Unge paa Sinde, at den Herre, som sagde: Hvo, som
tror og bliver døbt, skal blive salig, maa have sagt
Apostlerne baade hvilken Tro, han mente, og hvilken
Da ab, han mente. Derfor har jeg ogsaa — sagde han
1846 — vidnet, at den Tro, Herren taler om, er slet
ingen anden, end den, som I ved Daaben hører be
kjendt, ved Daaben overalt i Kristenheden, hvor man
ikke vitterlig har forandret eller aflagt, hvad der er os
alle meddelt i Herrens Navn, og at den Daab,
Herren taler om, er Daaben paa denne Tro i Faderens
og Sønnens og den Helliga ånds Navn". (Kirkelige
Lejlighedstaler S. 401.)
Om Forholdet mellem Kjærligheds-Loven i^ de
to store Bud" ogKjærligheds-Evangeliet talte han i en
af Konfirmations-Talerne i 1863**). Han holdt nemlig
paa Konflrmations-Søndagen først Præken og saa tre
Taler, men ganske korte, vedselve Konfirmations-Handlingen.
Den ndførligste Omtale fra ham selv af sin Konfirmand-
Undervisning i senere Aar findes forresten (i Lejligheds
talerne S. 427—28) i første Tiltale ved Konfirmationen 1860 :
*) Det er jo klart, at Børa kan ville lære navnlig Ps al ra er
udenad og vel enkelte Bibelsteder, som de fineler tiltal-
ende; men det Lar intet med den lovbefalede og
paatvungne Udenadslffsning at gjøre.
**) Lejlighedstaler ?. 431.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
