Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig og hans Konfirmander i hans Alderdom. Et Par Ord om Gr.s Vielsesmaade af Ægtefolk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698 Grundtvig og hans Ronfirmander o. s. v.
han sig da med sit Oplysnings-Ord, Han betydede de
andre, at holdt de sig ikke rolige, kunde de gaa deres
Vej, og det blev vel bedre ogsaa med dem, ,for han kon
firmerte dem alle. Men siden vikle han en Tid ikke tåge
imod Gutter til Forberedelse. Vi véd jo, at Grundtvig
etter sin Embedsstilling ikke var forpligtet til at holde
Konfirmation udenfor det vist aldrig indtrufne Tilfælde,
at der skulde være kommet en Gammel ind i Varton-
Stiftelsen, som ikke var konfirmeret, men ønskede at blive
det. Professor Hammerich og Handskemager Larsen for
maaede ham dog senere til at modtage deres Sønner, og
siden optog lian ogsaa andres. 168 konfirmerede han sin
Frederik og en af Bispindens Sønner fra første Ægte
skab med Minister Reedtz. Han lagde dem paa Sinde i
den ene Tale at hylde Sandhedens og Frihedens
Aand, en for begge og begge for en, idet han gik udfra
Apostel-Ordet : Hvor Herrens Aand er, der er Frih ed.’’
Han udtalte ogsaa det dristige Ord inde i Talen, at
. . . der baade kan være og har været Adels-Frihed
og Præste-Frihed i et Land, hvor Herrens Aand er
husvild, men Folke-Frihed, som er den eneste ægte
Frilied, den hverken har været eller kan være i det
borgerlige Selskab uden hvor Herrens x^and paakaldes
og tilbedes, er og virker iVorherres Jesu Kristi Navn.’’
Det synes et dristigt Ord, naar Talen udvides ogsaa
til det borgerlige Selskab"; men det har uden Tvivl
sin Rigtighed, da alle de. som ikke stoler paa Aanden,
altid vil fristes til at bruge Tvangs-Foranstaltninger
og Politi-Magt ligeoverfor allehaande Misbrug", naar
der ikke inde i et Folk er en god Kraft af det
Frisind, der for Alvor tør tilraade, at lade Klinten
i Verden faa Lov til at gro omkaps med Hveden, og fra
hvis Kredse udbredes Lægedommen mod den ind
vortes Trældom, der paa forskjellig Maade jo frem
avler den udvortes ogsaa i det borgerlige Selskab. Vi
mindes ogsaa let ved denne Tale hvorledes Præsterne
gjennem Størstedelen af Aarhundredets første Halvdel til
tog sig næsten al mulig Præste-Frihed, men ivrede paa
samme Tid for at Lægfolk, der afholdt gudelige Forsamlinger,
skulde kastes i Fængsel. Da Aanden igjen paakaldtes
for Alvor og fik aabenbare sin Magt i Danmark, forstum
mede ogsaa Talen om Tungebaandet paa Folket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
