Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvigs „Festsalmer“ og hans „Salmer og aandelige Sange“ forøvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Grundtvigs rFestpsalmer" o. s. v.
anderledes end som Vaaren gaar over til Sommeren,
Paasken til Pintsen. Og der er ogsaa her Forraad til
mange Tider, ogsaa naar Menigheden er anderledes op
vokset i Herren, end den er endnu, ja det ser ad
til, at Grundtvigs Psalmesang for en stor Del vil
kunne lyde i Menigheden indtil Herren kommer, om der end
i Livstræet vil forinden blive nye Toner at høre og det
saa stærke som det gjenfødt elsra e 1 s Lovsang. Fædre
nes, især Kingos, Paaskesange om Kristi legemlige
Opstandelse fortsattes og udfyldtes af Grundtvigs
Paaskesang om hans aandelige Opstandelse i det
levende Guds Ord ved hans egne to Saligheds-Midler
hos Menigheden, og derfra udviklede sig alle disse
hans Sange om Ordets Lys og Liv i det til Tro, Haab
og Kjærlighed opvakte, gjenfødte, opelskede og oplyste
Menneske-Hjerte i Menigheden. Til Grundtvigs
Paaske-Sang:
svarer hans historisk-profetiske Pintse-Sang:
I al sin Glands nu straaler SolenI’.
Væksten og Udviklingen er kjendelig baade 1
Forkyndelsen og Psalmesangen hos Grundtvig.
I 1840 turde han en Gang ikke anvende Ordene:
Vi véd, at vi ere overgangne fra Døden til Livet, thi vi
elske Brødrene-’ paa Menigheden omkring sig; i Venne
mødernes Dage blev det derimod hans Lyst, at dvæle
derved, ikke som noget profetisk blot, men som Noget,
der kjendelig traadte i Kraft i det Nærværende. Lige
som hans For kynd else i længere Tid efter at Lyset
var opgaaet for ham over Da ab en med sin Pagt, for
største Delen drejede sig om dette Ud spring og denne
Grundvold for Menighedslivet, saaledes blev Xadveren
— skjøndt tilvisse aldrig forglemt før heller — dog i
hans senere og især i hans sidste Tid saa at sige
idelig fremhævet paa det Inderligste, medens han igjen
da heller ikke glemte at indskjærpe, og det med Alvor,
sine Tilhørere, at bruge Badet, før de gik til Bordet."
Kjærligheden er den indvortes Helliggjørelse, i
den fyldte da mere og mere Haabets Forkyndelse.
Saa var det i hans Tale, saa var det i hans Sang;
Tas- det sorte Kors fra Graven"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
