Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvigs „Festsalmer“ og hans „Salmer og aandelige Sange“ forøvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714 Grundtvi^s B Festpsalmera o. s. v.
af ældre Psalmer og Grundtvigs Omarbejdelse deraf.
Ogsaa burde vist de ældre Psalmer ved den Lejlighed
leveres i den Skikkelse, hvori de er kongelig stadfæstede
til Kirke-Psalmer baade i Danmark oe" Nor^e.
Om Psalmernes Alder m. ni. lover Pastor Mad sen,
at der vil i et senere Bind komme en Del Oplysninger,
ligesom mulig en Efterslæt" af Psalmer fra den store
Mængde efterladte Papirer. Men stor Tak maa man
vide ham, fordi han allerede i det udkomne Bind har
givet os Underretning om, hvilke hidtil utrykte Psalmer,
Grundtvig i sin sidste Levetid lod oplæse for sig og
foretog Ændringer i. Ved alle dem, som han ikke selv
fik lagt sidste Haandpaa, staar der en Stjerne bag i Bøg
erne. At nu Oldingen ikke har rettet ethvert Udtryk,
han kunde havt Lyst til at rette, er en følgelig Sag, og
ligesom han en Gang sagde: Andagts-Bøger er ikke
Troep-Artikler", saa sagde han ignmden det samme om
Psalmebøger, selv om de skrev sig fra hans egen Haand,
hvorom senere et Par Ord mere.
Forøvrigt maa vi komme ihu, at det er kun Psalmer,
eller Digte, der kan henføres til Psalme-Siden, der tillige
med de bibel- og kirkehistoriske Sange, er udkomne i de
4 Bind. Foruden nu, hvad der, som Kristenhedens
Syvstjerne", udgjør en Bog for sig selv, findes der en
Mængde længere kristelige Digte, ikke blot trykte,
som vi alt har set flere Mærker af især fra Kirketidenden
i Grundtvigs Levetid, men ogsaa utrykte. Efter hans
Død leverede saaledes den nævnte Tidende i sit Nr. 30
for 1873 det mærkelige Kvæde Herrens Dag", (antage
lig fra et af Aarene Tred ive) hvori han hæyder den fri
kristelige Betragtning af Søndagen i Modsætning til den
farisæisk-pietistiske. Han siger saaledes ogsaa her om
Frelseren, paa hvis Kappe man har givet Verdens-
Folkene Tvangslove angaaende „Søndagens Hellighold
else", som angaaende mange andre Ting:
. . . nI hans Navn at smede Lænker,
Det var Fjendens værste Rænker,
Avled Trods og Hykleri."
Om virkelige Kristnes Forhold til Dagen og den offent
lige Guds-Dyrkelse siger han senere blandt Andet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
