Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Sekstiaars-Jubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sekstiaars-Jubilæet. 727
ham, hvad hans Hjerte nu mest maatte begjære: en blid
Aftenstund med Guds Velsignelse. Alt længe havde han
hørt Tidender fra Fjeldene,~ at der baade i Kirken, i
Skolen og det hele Folke -Li v var glædelige Spirer,
som slog Rod og under Guds Velsignelse vandt Styrke og
Vækst, og han ønskede, at de mere og mere maatte vokse
og frigjøres ved den Aand, som ene virker i Frihed,
til Guds Ære og til Gavn og Glæde for Menneskenes Bern.
Derpaa gik han ind i nærmeste Stue og satte sig, og
saa gik den norske Ungdom, En for En, forbi og tog
ham i Haand, og den ældre norske Bonde, Storthings
mand Hjelmstad, havde udtrykkelig Hilsen med fra
Bønder paa Hedemarken, og til hans Ord sagde
Grundtvig da et: Hør!" Grundtvig sad i sin Lænestol
ved et Bord, hvorpaa Haanden hvilte, som han rakte de
Mangfoldige fra Norge. Han havde sit Glas Vin og
Vand staaende hos sig.
Derefter talte Grove, og saa Ar vesen for Fæl le s
skabet i Norden: Den Nord m and, som siger: Lad
kun Danmark og Sverrig sejle sin egen Sø, er ikke
rigtig norsk, saalidt som den Dansker eller Svensker
er rigtig dansk eller svensk, som siger: Lad kun de to
andre Eiger skjøtte sig selv", — sagde Arvesen blandt
meget Mere. Professor Rasmus Nielsen udtalte blandt
Andet: . . „ Grundtvig pegede paa Menighedens ældgamle
Bekjendelse ; den var et Grund ord, der ikke var udsat
for at anfægtes af Tidens Omskiftelser, som Menigheden
trængte til, og dette Grundord var ved Grundtvig
som gjengivet Menigheden." Da Nielsen, foruden
at frembære Tak for hvad han har været for Menig
heden og været somSkjald ogFolkevækker i det Hele,
takkede ham for Eksemplet, han gav paa en Stridsmand,
der stred for Freden og som ikke gik paa Akkord med
noget Mindre, end der krævedes for at frede om det
aandelige Frihedsliv, og for hvem Bitterheden i
Kampen var forvandlet til Velsignelse, da svarede Grundt
vig, at han havde erfaret, at det Bittre, som maatte
tømmes paa Kjæmpe-Banen, selv dette forvandlede sig i
Tidens Løb til Glæde, naar man ser Frugten af Guds
Førelser. Hvad Herren havde sagt, at Bedrøvelsen skulde
vende sig til Glæde ved Gjensynet af ham, gjaldt til en
vis Grad for Alle, der led og stred for den gode Sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
