Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Sekstiaars-Jubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sekstiaars-Jubilæet. 729
Ja, mine Venner! det vil jeg udtrykkelig komme ihu,
at der er ingen aandelig Fader uden Vorherres Jesu
Kristi Fader, hvem han har tilladt os at kalde vor, som
han sagde til Magdalene efter sin Opstandelse : Sig til
mine Brødre, at jeg gaar hen til min Fader og Eders
Fader, og min G-ud og Eders Gud. Men alligevel har dog
Apostelen Paul us lært os, at der baade i Herrens Menig
hed kan findes og hos ham selv fandtes en Ømhed, som
hos den, der giver Born Die, og en Ømhed, som godt kan
bære Navn af Mode rlig lied, — at der er en saadan,
som ogsaa har Lov til at betragte sig selv saaledes og
lade sig betragte og lade sig barnlig paaskjønne derefter.
Og se, mine Venner! det er da vist, til Trøst derover,
nødvendigt at turde haabe Herrens tilligemed hans Faders
Nærværelse, da vi ene deri tør tro og kan være visse paa,
at der er en Ømhed, som vidt overgaar selv den bedste,
den ægteste paa Jorden, saasom Herren siger ved Pro
feten: Kunde en Moder glemme sit diende Barn, at hun
ej skulde forbarme sig over sit Livs Son? Om ogsaa de
kunde glemme, saa vilde jeg dog ikke glemme dig!
Men se, mine Venner! det hører ogsaa til den fulde
Trøst, som vi er visse paa skal bo hos Herrens Venner i
disse Egne, at i den danske Menighed, det er jeg vis paa,
skal denne lille men ægte Ømhed og Moderlighed aldrig
uddø. Den skal ikke uddø, fordi den er Hjertets Paradis-
Graad, Graaden for Guidet, som engang, skjøndt kun
kort og skjøndt kun for længe siden, ejedes; ja denne
Graad, skjøndt den synes Intet at kunne udrette, uden at
minde om de store Savn, udretter dog paa en Maade
meget, idet den gjør Hjertet bekvemt til at modtage
den Ømheds-Rigdom, den Faderlighed, hvori Moderlig
heden er skjult og hvoraf den udspringer. Saaledes er det, og
det er glæddigt, fordi det forvisser ikke alene Menigheden
til enhver Tid om al den Hjælp og Trøst, som den be
høver, men det forvisser ogsaa mig, som snart skal gaa
bort, om, at denne Del af Menigheden vil særlig følge
Herren, og bøje sig under hans Ledelse og efter det Lys,
som han tænder, holde sig nær til Faderen i aandelig og
hjertelig Bøn, saa den kan modtage al hans Ømhed og
fryde sig derved. Ja, mine Venner, ligesom jeg, netop
fordi denne lille, men ægte ømhed var hos mig, altid har,
i-aavidt det btod i min Magt, stræbt at vinde det med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
