Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Sekstiaars-Jubilæet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732 Sekstiaars-Jubilæet.
Regn. Ogsaa Biskop Grundtvig kom didhen og- sad inde
i et Telt, som var oprejst for ham, men traadte saa ud,
og støttende sig til en Stolryg stod den 88-aarige Olding
i sin sorte Fløjels Blusefrak og med den brungule bred
skyggede Hat paa Hovedet og talte endim i fri Luft med
god Røst — og da det nok var Grundtvigs sidste offent
lige Ord af den Art, saa meddeles her hele Opskriften:
Der er talt meget om Danmark og Norden, om
det før saa store, men nu lille Danmark i Norden, om
hvorvidt det gaar tilbage eller gaar frem og vokser, om
end ikke udvortes, saa dog ind vortes til at naa sit Maal :
Klarhed og Tilfredshed. Men det er ikke ordenlig
sagt, hvordan det er gaaet Danmark i de sidste Aarhundreder.
I de 4 sidste Aarhundreder, under den old enborg ske
Stammes Konger (fraKristian den Første til Frederik
den Sjette), var Danmark udvortes den store Del af
Norden, forenet med Halland, Skaane, Bleking og
hele Norge, men fra Kristian den Fjerdes Tid be
gyndte Danmark udvortes at formindskes saare, thi først
afstodes Hærjedalen og Jæmteland (1645), siden
Skaane, Halland og Bleking (1660) og i Begyndelsen
af dette Aarhundrede hele Norge til Sverrig (1814), og
i Midten af dette Aarhundrede begyndte en Krig om
Sies vi g og Holsten med det store Tyskland, som
endte 1864 med, at vi mistede H o 1 s t e n ogLauenborg
og det Meste af Sønderjylland, men vi afstod ikke
Sønderjylland, Danmark afstod ikke Sønder
jylland. Det er klar Vildfarelse, hvor mange tusende
Gange man end har skrevet det og sagt det. Thi etter
at de tyske Stormagter havde erklæret offenlig, at den
Eneste, der havde nogen Ret til disse Landskaber, var
Kristian den Niende, der havde faaet denne Ret
med deres og hele Evropas Samt}Tkke, da krævede de af
ham, at han skulde afstaa sin Ret. Dette krævede de
tyske Stormagter, og han maatte love at være for
nøjet med den Deling eller Disposition", de vilde enes
om. Da nu disse to Magter kom i Haarene paa hinanden,
fandt Østerrig sig i, at Prøjsen skulde have det Alt,
undtagen det nordlige Slesvig, der skulde gives
tilbage til Danmark — ikke til Kongen — saafremt
Ind bygge me stemte derfor.
Saaledes staar det udvortes; Danmark har altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
