Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Nordisk Kirkemøde 1871 og Gr.s sidste Fødselsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744 Nordisk Kirkemøde og Gr.5 sidste Fødselsdag.
dø de re paa sin verdslige og mere levende paa sin
a åndelige Side, saa vil jeg sige lidt om — den Mellem-
Tilstand, jeg og vi alle nærme os."
For vist kan vi ikke sige noget derom, men lidt
kan vi dog sige, hvad der nemlig er foreholdt os af
Herren og han Apostler til at styrke vor Tro. Apostelen
Pauln.s skriver, at naar vi afklædes dette vort jordiske
Tabernakel, skal vi ikke findes nøgne, men have en
Bolig af Himlen (2. Kor. 5). Og naar vi læse i Aaben
baringens Bog, at de, der hvilte sig under Alteret, blev
beroligede med den Forkyndelse, at indtil deres Brødre
kom ud af den store Trængsel, skulde der gives dem
hvide Kapper (Aabenb. 6. 9), da slutter vi med Eette, at
naar denne vor jordiske Hytte nedbrydes, skal vi ikke
findes nøgne, men faa et himmelsk Legeme, ikke som
det, der skal beståa evindelig, men saa det kan paa
tages og aflægges, et bekvemt Redskab — men
ikke en fast Bolig — saa vi derigjennem kan mærke
og virke hvad Gud vil. Og vi maa vel derved tænke
os et saadant Legeme, som det, hvori Guds Søn aaben
baredes i den gamle Pagt for Abraham. Thi først ved
Fødselen af Jomfruen paatog han sig et saadant
Legeme, som vi bære, kun uden Synd, som Adams
før han syndede, det Legeme, som han bar hernede alle
Dage, til det nedbrødes, og han opstod atter med det
Legeme, han vil bære det, dog ikke paa Jorden, før han
kommer igjen i Herlighed — det Legeme, som ogsaa os
er tilsagt, saa han vil- forvandle vort Legeme efter sit
Herliglieds-Legeme. Hermed vil vi trøste hinanden, som
synger og Gudskelov har sunget:
Som Dug paa slagne Enge,
Saa falder Livets Ord
Paa Kristnes Sottesenge,
I Sky da Haabet gror;
Og Trøsten over Døden
Deraf er Førstegrøden,
Forvundet er derved
Al Dødens Bitterhed.
Som Sol gaar ned bag Lunden
I Havet lyseblaat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
