Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra Høsten 1871 - Vinteren og Vaaren 1872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forskjelligt fra Hesten 1871.
752
Skattens Mynt": . . . ..ønsker vi en klar Forestilling
om Sammenhængen med Skatten og Skattens Mynt,
da behøver vi blot at tænke paa et fristende Spørgsmaal
til danske Kristne, om det var ret at indføre den tyske
Kejser i den danske Kirkebøn; thi da skulde vi ogsaa
lade os vise Bønnen, og naar den var affattet i Ord, som
den tyske Kejser og hans Skriver selv havde sammensat,
da sige med Vorherre Jesus Kristus: saa giver da
Kejseren hvad Kejserens er, og Gud hvad Guds er! thi
Guds Bøn er jo Herrens Bøn Fadervor, som kun kan
bedes af den himmelske Fadersßørn, medens vi ikke blot
maa, men skai som Kristne bede for alle Mennesker, og
især for alle dem, der ere satte i Højheden." (Prædikener
i Vartov Kirke, 2 B. S. 447.)
Vinteren og Vaaren 1872.
Den 13de Jan. d. A. faldt Højesteretsdommen heroppe
over Sognepræst Gunn ems, der ikke kunde fravige den
bedre Gjengivelse af 3die Artikel, naar det forlangte* af
Vedkommende, at han skulde debe paa Alterbogens vil
kaarlige. Grundtvig blev spurgt en Tid efter, hvad han
mente, man skulde gjøre i den Sag, men dertil svarede
han, at han kjendte for lidet til Forholdene heroppe til,
at han kunde give noget Eaad. Da der af Andre yttredes
i hans Nærværelse, at Gunnerus burde rejse om i Norge
og holde Foredrag, syntes Grundtvig ikke at misbillige
den Tanke, men han sagde intet videre derom.
Hvad jeg om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse
paa det nye Aar først skal sætte et Mærke ved, er, at
han ved Betragtningen af Guds-Barnet i Nazareth,
der voksde i Visdom ligesom i Naade hos Gud og Men
nesker, talte om, at ogsaa vi ligesom Vorherre Jesus
Kristus maa vokse i Naade baade hos Gud og Men
nesker, naar vi skal kunne forfremmes i den sande Vis
dom, som er aandelig og varer til et evigt Liy," og
stærkt betonede han, at uden Kjærligheden til Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
