Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vinteren og Vaaren 1872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Vaaren og Vinteren 1872.
rusalem, den folkelige Lovsang til den aandelige
Overkonges Ære, i hvis Navn Guds Helligaand be
søger os og udretter hele den Guds underlige Gjerning,
som er alle de Troendes Overflytning fra Satans Magt
til Guds elskelige Søns Rige, hvor Guds-F red e n forvarer
Hjerter og Tanker i Vorherre Jesus Kristus og hvor
Sorgen maa flygte for Glæ den om Høsten.
Ja, kristne Venner, i dette Davids-Rige: Gud-
Faders og hans enbaarne Søns, Vorherres Jesu Kristi
Rige, der er, som Herren selv har sagt, Glæden altid
som,,Glæden om Høsten", og det er en Høst, der bringer
den Glæde, der høster, hvad andre har saaet. Dette
klinger vel utroligt, da det ogsaa er en guddommelig
Sandhed, at hvad et Menneske såar, det skal han og
høste, saa at hvem der såar i Kjødet, skal høste For
krænkelighed af Kjødet, men hvem der såar i Aanden,
skal høste det evige Liv af Aanden; men det er dog kun
en tilsyneladende Selvmodsigelse, thi den leser sig af
sig selv, naar vi betænker, at det ene Udsagn gjælder den
Retning og Hensigt, hvori man såar, naar der skal
høstes Liv og Glæde, og dermed er det klart, at Men
nesket selv maa vælge og kan kun opleve en glædelig
Høst, naar han venter den af Sæden i Guds SandhecU
oo- Kjærligheds Rige; men derfor er det lige vist, at vir
saamange, som der skal høste Glæde, ene maa takke
Ham derfor, som har gjort Gjerningen, den gud
dommelige Sædemand, som baade har skjænket os
Sæden i sit Naadens og Sandhedens Ord, har med sin
A and indplantet det i hvert troende Hjerte og med sin
Velsignelse ladet det blomstre og bære Frugt, ja, som
har gjort, at der baade kan vi Iles og udrettes, alt til
og efter hans Velbehag. Amen!"
Skjærtorsdag*) prækte han ikke selv, men Lang
fredag. Dog læste naturligvis den lidet seende Olding
ikke selv Lidelse-Historen**) op; ligefra 1868 lod han
Kapellanen oplæse den fra Alteret, men opholdt sig der
under selv paa Prækestolen. Talen gjaldt først i Enig
hed med de forbigangne Slægter" i den troende Røver
*) Naar han en Skjærtorsdag eller 2den Paaskedag ikke
prækte, var han heller ikke i Kirke.
**) Om den hele forøvrigt blev oplæst, véd ieg ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
