Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Trinitatis Søndag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Trinitatis Søndag.
768
Anden Søndag talte han ora det store Gjæste
bud, hvorved Herren intet Andet kræver af Gjæsterne
end at glæde sig derved og give Afkald paa al anden
Glæde, hvad der synes Verdens Børn alt for stort et
Offer, saa længe de endnu har Udsigt til en timelig Glæde,
om end nok saa uvis og nok saa stakket.
. . . Ja, kristne Venner, selv vi, som, langt fra at
forsmaa Indbydelsen til det store Gjæstebud og kongelige
Bryllup i Himmeriges Rige, takker daglig Faderen, Sønnen
og den Helligaand derfor, vi kjender dog godt Fristelsen til,
især i Ungdomsaarene, at holde paa Verdens-Glæden og Frist
elsen til at sørge over Tabet af de n Glæde, som ikke kan
beståa ved Siden ad den Vorherres Glæde" o. s. v.
Først, naar Erfaringen har lært os at kjende Forfænge
iieden af denne Verdens ffygtige Glæder og deres syndige
Frugter, først da kan vi begynde at føle, det er ikke
blot nødvendigt, men ogsaa kjærligt, at Herren ad
varer os for denne Verden i dens farligste, mest fristende
smukke og smilende Skikkelse, der, naar den skader os
allermindst, dog altid forsinker vort Løb til det himmelske
Maal og formindsker vor Delagtighed i den Glæde, som
Engle-Skaren forkyndte Bethlehems Hyrder, som ogsaa
gjenlyder blandt alle Folk i Herrens og hans Sendebuds
Hjertet afskyede eller attraaede, hvad Slags godt og
ondt det var, og til hvem vi satte vort Haab".
(Se rPrædikener i Vartou Kirke", 2. B. S. 413.)
Da han i 1870 talte om Abrahams Svar til den rige
Mand i Døds-Riget, sagde han derom: „Hermed er det nu
vel ingenlunde sagt, at der slet ingen Lindring skulde
være for de Ulykkelige, der brændte af en fortærende Be-
gjærlighed efter, hvad de i denne Verden havde elsket og
sat al deres Glæde i, men maatte nu savne, ikke heller, at
der jo ved en Opstandelse fra de Døde kunde udrettes
mer end ved Moses og Profeterne; men vel var dermed
vidnet af ham, som vidste Alt, at om Guds Eige kom
denne Verdens Børn nok saa nær, vilde de, der have
døve øren for Omvendelsens Ord, ogsaa med Vantro
møde Troens Ord, da kun de, der gyse ved Tanken
om Døden som Syndens Sold, føle Trang til den Trøst,
at det evige Liv er Guds Naade-Gave i Kristus
JeSUS." (Prædikener i Vartou Kirke", 2. B. S. 299)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
