Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Trinitatis Søndag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Trinitatis Søndag.
772
her, som ved den galilæiske Sø, at skal det være os til
•Gavn, at høre det evige Livs-Ord, da maa det være med
vor gode Vilje, vi høre det; og skal vi kunne bevare
det, da maa det være med en fast Tro, der ligesom en
knyttet Haand, lukker sig derover; endelig er det altid
saa, at de, der kaldes af Herren til at forkynde hans
Evangelium og udrustes med hans Aands Gaver til at
fange levende Mennesker, de maa ligesom Simon Peder
og Sebedæi-Sønnerne og alle Herrens Apostler for
lade alle verdslige Bestræbelser og følge ham, hvor han
gaar hen, men de kan ogsaa være visse paa, at naar
deres Vandring er endt og han spørger dem: Fattedes I
Noget? de med Taknemmelighed maa svare: Nej, vi fat
tedes Intet.
Den eneste kjendelige Forskjel paa Herrens første
og hans nærværende Discipler, det er Savnet af Mesterens
synlige Nærværelse, men at det hverken skiller os fra
ham eller ham fra os, det har han selv bevidnet sigende,
usynlig men dog hørlig for os: Verden ser mig ikke mere,
men I skal se mig, thi Jeg lever og I skal leve!"
Naar Grundtvig i den sidstanførte Præken sagde, at
4e, der af Herren kaldes til at kundgjøre hans Evangelium
og udrustes med hans Aands Gaver til at fange levende
Mennesker, de maa forlade alle verdslige Bestræb
elser, da vil det Ord let misforstaas af dem, der ikke ser
nogen Forbindelse mellem det Folkelige og det Kristelige,
saa det ligger dem nært at slutte, at Grundtvig hermed
vilde have allePræster udelukkede fra alle ikke-kristelige
Folkemøder, Folkefester og selv fra Rigsdagene,
i skarpeste Modsætning til hans eget Levnetsløb. Vist
nok liavde Grundtvig som Skjald, Folkevækker og
Folkeoplyser et særeget Kald, men det udelukker
ingenlunde, at Herren endnu ved sin Aand vil drive
ogsaa andre folkelig-oplyste og frisindede Evangeliets
Tjenere til at deltage i de folkelige Bestræbelser, blandt
Andet for det Forholds Skyld, hvori Menigheden staartil
Skolen og Eigsdagen, især gjennem Dannelsen af dens
Præster og Ordningen af Folkekirkens øvrige An
liggender. Det kunde dog blive en nødvendig Del
af enkelte Præsters Tjeneste hos Herren at møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
