Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig og Professor Hammerich m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Grundtvigs og Professor Hammerich m. m.
Vi tror gjerne at det gav et Sæt i En", da Grundtvig
gav Svaret paa et saadant Spørgsmaal, men hvorvidt
Svaret rammede det forenede Venstre", det har vi set,
dels faar vi endnu at se. Grundtvigs Forhold til Selskabet
maatte jo forresten bero paa, om den størst mulige
Frihed for Mennesket og Borgeren og i det hele
fælles Bedste" for danske Folk hæmmedes eller frem
medes derinde, og det viste sig baade i Kirke- og Skole
sager idetmindste, at Selskabets Flerhed hyldede Frihed
i mer, end at modsætte sig Ministerier, der ikke bryder
sig synderlig om, hvad Almuen ønsker (se foran 2det 8.,
S. 244 og flgde.: Grundtvig over Rottwitt".) At
Grundtvig og det forenede Veustre havde fælles borger
lige Modstandere i det national-liberale Penge
pungs- og Studigaards-Parti, der vilde hæve sig over
Almuen, er klart nok.
Men vi vender os atter til Professor Hammerich
og Grundtvig. Hvor meget Grundtvig højlig mis
billige de hos Professoren, saa brød han dog ikke Ven
skab med ham, og han havde jo i sin Omgangskreds for
resten Folk af meget forskjellig politisk Retning; hans
gode Ven og Svoger P. Rørdam var, ved Hammerichs
Side, den ivrigste Venstreflende. Og Professor Hammerich
nærede dog, med alle de fine men igrunden nedsættende
Udtryk, han brugte om Grundtvig som Bondeven og
Frihedsmand og Bekjæmper af den kjære Latinskole-
Dannelse, unægtelig en dyb Højagtelse for og en inderlig
Kjærlighed til ham som Kristendoms-Vidne, som mage
løs Psalmedigter, som nordisk Sk!jald og somViden
skabsmand, som Seeren" i Norden fremfor alle og
som den mægtige Aandens Personlighed i det
Hele, hvis grundkjærlige Hjertelag han godt kjendte,
om end Ordene fra Grundtvig faldt lidt drøje baade
til ham og om ham imellemstunder. Vi faar det nærm
ere at mærke ved Grundtvigs Begravelse.
for den AI aa de han spnrgte paa, da Svaret jo efter den
maatte komme til at gjælde noget ganske Andet end
det „forenede Venstre." Hammerich svarede blot: wDet
kommer paa Et ud."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
