- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række [1] /
181

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181
ham til Dpden og forsoner os med hans ynkelige Dsd".
Men Balladen, der ogsaa ellers har optaget meget fra eldre
Viser l), stytter sig ved dette Motiv til Fortidens Digtning,
og det er kun fra den Side, jeg her betragter det. At Motivet
er optaget andenstedsfra, spores maaske deri, at Kongen, da
han sinder Mpens Hus, synes at vcere alene, medens Visen
ellers forudscetter, at Rane er med ham. Det synes i sin
Grund at vcere det samme Sagn, som vi har sundet fortalt
om Heden og omHother^). I Balladen fremtrceder det i en
Sagnform, sym staar imellem Fortellingen i Byrla hattr og
Saxos Beretning, og som er bleven paavirket af de i Mid
delalderen gjcengse Fortellinger om Elvepiger og lignende
Vesener. Balladen stemmer overens med Hother-Sagnet i
Modscetning til Heden-Saa.net deri, at Kongen sinder Jom
fruen i et lidet Hus, som vludselig igjen forsvinder, saa at
han staar ene i den vilde Skov. Dernest derved, at hun er
fremstillet som hans Fylgje, medens det ikke siges, at det er
hende, der bedaarer ham til at krenke en anden Mands Ret
over en Kvinde. Derimod slutter Balladen sig serlig til Heden-
Sagnet deri, at Kongen kun sinder sn Me», og at Kongen
fatter Elskov til den overmenneskelige Kvinde. Heden vies
’) Se min Afhandling i det philologist.historiske Samfunds Mindestrift,
Kjobenhavn 1879.
2) Sagntroettet i Visen om Erik Glippings Ded har enkelte Berøringspunkter
med en bretonsk Vise i Villemarqu6s Lars^-Vrei? (I, S. 39), der
svarer til den danske Ballade ..Elveskud". Junker Nann, hvis unge
Hustru har fsdt ham et Tvillingpar, farer i Stov at ssyde Vildt til
hende. Der forfslger han en hvid Hind, indtil han henad Aften kommer
til en rindende Boet; ved den er en Fegrotte, hvor Feen sidder og kjcrm-
mer sit lyse Håar. Hun siger Ridderen, at han maa crgte hende eller ds
om tre Dage. Han giver hende Afstag og rider hjem. Men da fsler
han sin Helsot og dsr paa den af Feen ncrvnte Tid. Jfr. Svend Grundt»
vig Danmarks gamle Folkeviser 11, S. N2. Jeg antager ingen scerlig
Forbindelse mellem denne Vise og Sagntrcetket i den danske Vise om Erik
Glippings Dsd. Ligheden grunder sig paa de i Middelalderen over mange
Lande udbredte ensartede Forestillinger om Feer og lignende Versener,
hvortil tommer det ofte anvendte Motiv, at Helten forvildes af overmen»
neskelige Versener ved at jage efter en Hind eller Hjort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/1/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free