Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
tre Dage igjen til Sommermaal, var ncesten alt uden
Borgporten fcerdigt. Da satte Guderne sig paa sine Dom
stole og raadslog, og de spurgte hverandre, hvem der havde
givet det Raad at gifte FrFyja til Icettehjem og at fordcerve
Luften og Himmelen ved at tåge Sol og Maane bort og
give dem til Icetter. Og de var da alle enige om, at den^
som havde givet det Raad, var Loke LMSM, han som volder
mest ondt i Verden, og de sagde, at han fortjente en slem
De<d, om han ikke fandt paa noget, hvorved Bygmesteren
kunde gaa Glip af sin Lpn, og de tog fat paa Loke. Men
da han blev rced, svor han paa, at han, hvad Middel han
end maatte gribe til, nok skulde stelle det saa, at Bygmesteren
kom til at gaa Glip af sin Lpn. Og samme Kvceld, da
Bygmesteren kjerte ud efter Sten med Hingsten Svadelfare,
kom en Hoppe springende ud af en Skog hen til Hingsten og
streg ad den. Hingsten blev da gal, sted Rebene i Stykker
og le»b efter Hoppen, men hun affted til Skogs, og Bygme
steren bag efter. Hele den Nat maatte Arbeidet hvile, og
Dagen efter gik det ikke som ftr. Da nu Bygmesteren skjemte^
at han ikke vilde kunne faa Vcerket fcerdigt, kom Icetteraseriet
over ham. Men da 2Eserne tydelig saa, at han var en
Bergrise, saa agtede de ikke sine Eder, men raabte paa Thor.
I samme Nu kom han og svang Hammeren Mjollner. Han
betalte for Bygvcerket, men ikke med Sol og Maane, men
med et Slag, som knuste Hjerneskallen paa Bygmesteren.
Noget efter ftdte Loke et graat Fpl med otte Fpdder.
Denne Mythe staar aabenbart, som alminoelig anerkjendt^
i Forbindelse med mange nyere Folkesagn om et Trolo eller
en Dvcerg eller Djcevelen, som bygger^). Men naar man
sedvanlig fremstiller det, som om der i Folkesagnene tMtes
Gjenklang af den scerlige Gudemythe, som vi lcese i Snorres
Edda, saa kan dette ikke vcere rigtigt. Medens der kun i de
’) Se om disse Sagn bl. a. Faye Norske Folke-Sagn S. 14—16; Giimm
Deutsche Myth.’ S. 514—516. Nachtrage 158’. Simrock Deutsche Myth.»
S. 55—57; Henne-Am Rhyn: Die deutsche Volkssage- S. 384—392.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
