Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
det tidligste at vcere fra Midten af 10de Aarhundred, og de
er snarere forfattede paa Island end i Norges.
Gjennem mere end to Aarhundreder, efterat Dyvind
tyaube !t)æbet sit Mindedigt om Haakon den gode, maa Skalde
kunsten i Norge, ialfald ved tongerneg Hof, have opretfjotbt
Kundskab om de paa Island udbredte mythiste Sagn og saa
ledes ogsaa om den islandste Form af Balder-Sagnet. Ikke
blot omgav Kongerne sig med islandste Skålde, hvis Sot)!t)ab
de gjcerne tMte, men enkelte af de norske Fyrster og Hpv
dinger øoebe selv Kunsten i ganske de samme Former og med
de samme Hentydninger til Mythologien som Islcendingerne.
I et af Aarene omkring 1200 var Sigurd, SM af Jarlen
Erling Skakke, flygtet for Kong Sverre til Vinje i Telemar
ken. Han ridsede da Runer, som endnu er bevarede, paa en
Stok i Kirken. Med ham fulgte sandsynlig Hallvard fra Gren
land, der paa en anden Stok i famme Kirke med Runer
indridseoe en Strophe i drottkvætt, hvori han udtalte Haa
bet om, at hans Herres Parti enbnu vilde kunne reife fig.
Han betegner her fine Partifeller som haukar balts (b. e.
Baldrs) byr-[skij)a] 2 ).
Om religiøs Dyrkelse af Balder i Norge under Heden
’) Talrige Kjendemcerker vise, at mangt og meget af det, som fortoelles om
Brage gamle og om Moend, der soettes i Forbindelse med ham, ikke tsr
opfattes som historiske Kjendsgjoerninger. Saaledes meddeles i Bn. N. I,
464—466 (Bkal6Bll. Kap. 54) en Strophe, hvori en Troldkvinde tiltaler
Brage, og den Strophe, hvori han svarer. Hans Svigerfader siges at
have voeret Nrpr lutaucii, der ester BkB.l6atg,l digtede om Hunden Baurr,
som Kong Bjsrn paa Hauge eiede, og derved frelste sit Liv. Om dette
Sagn taler Munch Norske Folks Hist. a 334 f. I Bkal6awl, der op.
forer Brage som Skald hos Ragnar Lodbrok, siges, at Ragnar, hans
Hustru Aslaug og deres Ssnner ogsaa var Digtere. Som Skald hos
NMsiun dsli noevnes umiddelbart efter Brage Grunde, der faar Til»
navnet pr^6i, hvilket fremmede Ord ikke forekommer for end hos Sigval
i Ilte Aarhundred. Dette og meget andet viser, at vi her ikke har med
paalidelig Historie at gjsre. Jfr. mine Bemerkninger i Zachers Zeitschr,
f. deutsche Philologie VII. 391 f.
2) Om denne Indslrift er hidtil kun nnoiagtige Meddelelser trykte. Se
Antiqvariste Annaler I, 247; Munch Norske Folks Hist. 6 378; S.Bugge
i Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
