Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
blev Odens Ofre, er igjen en speciel Fremtrcedelsesform af
den mere omfattende og paa mange Steder Malte Fore
stilling, at alle, som faldt for Vaaben, ogsaa for Svcerd,
blev Odens Ofre og kom til ham i Valhal for at fylde
Einherjernes Flok.
Disse Forestillinger staa paa den ene Side i Forbindelse
med hjemlige religiøse Handlinger og Forestillinger, som te»r
antages at have veret sedvanlige i Norden forud for Vikinge
tiden. Man ofrede Mennesker, iscer vistnok Krigsfanger og
Fiender, mod hvem man kjcempede i Slag, navnlig, tpr vi
tro, til Wodan eller Oden, der vistnok allerede dengang be
tragtedes som Krigens Gud. Til Stptte herfor tm vi beraabe
os ikke blot paa det fpr anfprte Udsagn af Prokop om Thu
literne, men ogsaa paa Efterretninger om sydligere boende
beslcegtede Folk. Tacitus^) forteller, at Germanerne mest
af alle Guder dyrkede Mercur, til hvem de paa visse Dage
ofrede Menneskeofre. Da der var udbrudt en Krig om nogle
Saltkilder mellem Hermundurerne og Chatterne, blev den
fiendtlige Hoer af Hermundurerne, for at de kunde vinde
Seir, indviet og ofret til Mars og Mercur" 2).
Vi Wr ogfaa tro, at det var en eldgammel hjemlig
Forestilling, at Wodan, Oden, som Krigsgud bar et Spyd.
Saaledes var hos Romerne og hos andre italiske Folk
Lansen (kasta, euris) eldgammelt Symbol for Krigsguden
Mars 3). Og ligesom i Norden Spyd udskydes over den
fiendtlige Her, saaledes slyngede den romerske Prest k6tig,liB,
idet han forkyndte et fremmed Folk Krig, over Grensen en
jernbestagen eller blodig og ved Odden brendt Lanse
De i det foregaaende fammenstillede Ovlysninger godt
gjøre, at hjemlige og fremmede, gamle og nye Elementer
’) German. Kap. 9.
2) 1a«. XIII, 57. Grimm Deutsche Myth.2 38 f.’. W. Muller
Geschichte u. syst. d. altdeutsch. rei. 49—51i Miillenhoss i Haupts Zeitschr.
f. deutsch. Alt. XII, 406.
3) Preller Rom. Myth.- 299 f.
«) Preller Rom. Myth.- 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
