Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Disse Vers vil du, Loddfaavner! lcenge vcere foruden;
dog vcere de dig gode, om du faar (lcerer) dem, nyttige, om
du ncrmmer dem, til Tarv, om du modtager dem!"
Hvis de Stropher, som i det gamle Haandskrift er
sammenstillede, med rette tMe sammen, er det altsaa til
I^oci6tatiul, Oden har aabenbaret sin Ofring i Galgen, sit
Fald fra Trceet, sin Opstandelse og sine Undergjerninger
Digtets Slutningsstrovhe^) lcerer os, at det er i den
Hpies Hal", altsaa i Valhal, i Himmelen, Oden har kvcedet
for I.oHMtnii- disse Mysterier. Og I^ociHkatnir meddeler
igjen til Andre, hvad han har hprt^):
Mål er at f>ylja
huiar stoli å
Urbar brunni at;
så 6k ok haF9ak,
så 6k ok KuZVaK,
hlydda ek å manna mål.
Of runar heyrba ek dæma,
us vm råbum J>o,gbu
Håva hQllu at,
Håva hQllu i,
heyrba ek segja sva 4).
] ) Mcd urette har SSigfuSfon (Corp. poet. I. 20, 28) fjcernet Strophen
Lj66a pessa mun pu, Loddfåfnir! — piggr fra bet Sted, f)t>or den
staar i Hacmdstriftet. Udtrykket Ljoda HkBB3. (disse Stropher, disse
Tryllevers) viser tydelig tilbage til Ordet Ljod i Str. 146 og er at for-
ftaa om de ljod, som er meddelte i Str. 146—162. Naar Henvendelsen
til Loddfåfnir fslger umibbelbart ester det syttende Trylleoers, faa er
det, fordi £>ben ikke vil meddele ham bet ene SrtjHeberS, som han enbnu
tan, bet attende, til hvilket han hentyder i Str. 163.
«) Navllinai 164. Mullenhoff (Deutsche Alt. V, 251 f.) paastaar uden
tilstrekkelig Grund, at Slutningsstrophen ilke passer til Str. 138—163,
men kun til Str. 112—137. Jfr. sissi-Hr. Str. 19.
3) Håv. 111.
4) Med Of runar heyrda ek dæma begynder jeg en ny Strophe. Dennes
anden Halvdel er uregelret bygget derved, at Langlinjen Håva h^llu i
ftaar der, hvor regelret et Linjepar skulde forekomme. Lignende Uregel-
mcrssigheder findes i Hav. 143, 142, 80, 164. Jeg vil hermed ikke have
paaftaaet, at alle disse Stropher er bevarede i sin oprindelige Versform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
