Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
i 6MFwuinß. Dette Navn viser altsaa, at Mythen
om Verdenstreet, som den meddeles i de Frem
stillinger, hvorfra vi bedst kjende den, er ud
gaaet fra Kunstdigtningen og ikke ost af Almu
ens Fortellinger, af den folkelige Tradition. En
delig maa det fremheves, at den Slags poetiske Omskrivnin
ger eller Kjenninger, hvori det styrende Led er et Egennavn
istedenfor et Fellesord, saaledes som vrasiii i
tilhorer et saa langt fremskredent Trin i det poetiske Billed
sprogs Udvikling, at Navnet ogsaa af denne Grund
ikke vel kan tenkes stabt for langt md i Vikingetiden.
Nordboernes hellige W er altsaa kaldt Odens Hest",
fordi den var den Galge, hvori Oden hang. Merkelig nok
findes Korset ligeledes, i et kristeligt Skrift fra den senere
Middelalder, betegnet som Kristi Hest. I bet før nevnte
engelske Digt fra 14be Aarh. Disputatio inter Mariam et
crucem heder bet om Kristus: On stokky stede He rod 1)
paa Stokke-Hest han red".
Denne billedlige Udtryksmaade om Kristi Kors, som
neppe fsrste Gang har veret brugt af en Digter i 14de Aar
hundred, antager jeg for overfort paa Korset, fordi den op
fattedes som en Galge. Det synes ikke rimeligt, at dette
engelske Udtryk om Korset fra Middelalderen skulde vere at
forklare med Hensyn til det i Sydlanoene i Oldtiden brugte
Kors, uagtet det kunde passe vaa dette, da der i dets Midte
’) Morris Legends of the Holy Rood S. 148, 209. Denne Henvisning
til det engelske Digt, ligesom den hele her gitme Udvikling, meddelte jeg
allerede eeb mine gorelcréiringer i Npslila Hsstcn 1879.
I Academy 1882, June 3, p. 399 meddeler A. H. ©n^ce efter
Aort Powell folgcnde: Ygg-drasil, Woden-s horse", is pro-
perly the gallows, which were shaped like a clothes-horse, and
on which the victims devoted to Woden were made to ride.
When Christian ideas filtered northwards, the rood — Jesus’
palfraye" as an English fourteenth-century poem has it — was
luixkH up -«vitli the horse of Woden", and a poet who lived
about A. D. 1000 bas the notion of a roodtree filling the world.
But the idea of a worldtree is confining to him and his imita-
toi-8, and is not a part of Teutonic mythology at all." 3oeouf«r
æigfuéfon og Joik Powell Corp. poet. I, 480; 11, 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
