Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Til Grund for de norske Eventyr, som staa i Forbindelse
med Oldsagnet om Geirrod og Agnar, ligger Forestillingen
om, at der fjcernt ude i Havet mod Vest, langt fra de yderste
Holmer ligger en herlig udstyret, frugtbar V, som kun til
enkelte Tider viser sig for udvalgte Mennesker, men som er
Tilholdssted for overmenneskelige Vcesener, der leve i Rigdom
som aldrig faar Ende og hvis egentlige Bolig er paa Havsens
Bund. Hertil kommer Tro paa, at Kvinder af denne Hav
folkenes Slcegt stundom leve i cegtestabeligt Samliv med Mcend
af menneskelig Byrd.
Det Eventyr om Fiskerne paa Havfolkets Land, som
danner en vcesentlig Bestanddel af Sagnet om Geirrod og
Agnar, er i Nutiden fundet almindelig kjendt saa
godtsom overalt i norsk Nordland og Finmarken,
hvor det fremtrceder i mange skiftende Former. Prof. Dr.
A. Bang, der er fM Nordlending, vidner, at dette Eventyr
i ncesten hver Fjordbygd fra Helgeland af og nordover er
fcestet til soerlige Steder eller Personer. Derimod er der
udenfor norsk Nordland og Finmarken kun fundet faa, svage
og fjcernereliggende Spor af Eventyret i den Form, forn viser
ncermest Slcrgtstab med Oldsagnet^). Dette Eventyr synes
o^i-u8 fra Mainz, som jager i Egnen om Bamberg. Se Schonbach i
Anzeiger 11, 186 ff.
’) Paa Island fortcrlles nu i flere fliftmde Former et Sagn om en Mand,
forn ene bliver ladt igjen ude paa Geirfuglasker, som bliver der om Vinteren
og der avler Barn med en Alvekvinde. Se lauskar hjoS-
80Aur I, 84—89; Maurer Island. Voltssagen S. 15 f. Dette Sagn er
altsaa bestoegtet baade med Oldsagnet om Geirrod og Agnar og med de
nu i Norge fortalte Eventyr. Men det islandske Sagn afviger allerede
derved, at Manden bliver ladt igjen ikke af Nid, men for Storm. Der
er her ingen misundelig Broder, og Slutningen er her aldeles forskjellig.
Alvekvinden bringer det Barn, hun har fsdt Islandingen, til Kirke for at
faa det dsbt, men han vedkjender sig det ikke og bliver da til Straf af
hende forvandlet til en Hval.
Det Troet i Eventyret «Skarvene fra Udrsst", at Havmoendene snart
optroede i menneskelig Skikkelse snart som Skarver, gjenfindes i H. Rinks
Eskimoiske Eventyr og Sagn (Kjsb. 1871) S. 119 Nr. 96 og 97. Der
er vel Forbindelse mellcm Havmanden, som venter vaa sine Ssnner, der
flyve om i Starveham, og Oden, som venter paa sine Ravne, der styve
om. Derfor holder jeg Str. 20 for oprindelig i Digtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
