Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
er med Anderson at soge i Kunstnerens Strceben ester Sym
metri.
As det foregaaende se vi, at Forestillingen om, at Slangen
gnaver paa Kundskabstrceets Rod eller paa Korsets nederste
Ende, har vceret tilstede hos Kristne, scerlig paa de britiske
Aer, saa at de hedenske Nordboer derefter kan have dannet
sig Forestillingen om, at Nidhogg gnaver paa Iggorasels Rod.
Ligeledes se vi, at Kristne tildels har tenkt sig flere Slanger
ved Trceet eller Korset, saa at Nordboerne kan have havt
nogen Stotte i kristne Mcends Fortellinger, naar de tcenkte
sig flere Onne ved Iggdrasels Ask.
Seersken siger i Vyluspa, at Iggdrasels Ask staar altid
gron over UrdebrDnden^), ligesom Trceet i den tydske Gaade
om Korset og Livsens Trce i det latinske hexametriske Digt
staar med fagert Lov. Afvigende skildres Askens. Tilstand i
6riNniBnM 35 : ,Hggdrasels Ask dpier mere Besvcer end Folk
ved : Hjorten bider oventil, og paa Siden det raadner. Nidhogg
gnaver nedentil". Dette, at Asken raadner paa Siden" 2)
(a kliVu lunar), har efter min Mening sin Oprindelse fra det
kristelige Billede, forn er os bevaret i Legenden om Seths Syn
i Paradiset, at Kundskabens Trce staar uden Bark
og B l a 0e" 2 ). Ifplge Legenden har dette sin Grund i Adams
og Evas Syndefald. Denne bestemte religiose Betydning af
det ncevnte Mythetrcek er ikke fastholdt af de hedenske Nord
boer. Men disse har dog vistnok tcenkt sig den fortcerende
Virksomhed, som viser sig i Askens raadnende Side, i For
bindelse med den moralske Fordervelse i Verden.
r) Jeg forbinber æ (alni) meb grænn (grsn), i!fe meb stendr. . Metret
frme6 at gjere Cmfætmngeii stendr yfir æ grænn sandsynlig, jfr.
Sievers i "Pmils og s^ramieé Neitrage VI, 307.
2) SSigfuéfon Corp. I, 480 inbfætter å hliSom paa Siderne".
3) W. Meyer Geschichte d. Krcuzholzcs S. 135. I den oldnorske Gjengivelse
i Hauksbok (Unger Heil. manna ss. I, 299) heder det blot barklsst"
og sort". Se ogsaa Arturo Graf La leggenda del paradiso ter-
restre" (Turin 1878) S. 68 f. om det tørre Troe i arabifet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
