Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
sanker rigelig Fpde, men om Dagen holder den sig inde,
speider og lader som om den er angst. For Frygt tsr hverken
Brnen eller Vildsvinet forlade sine Smaa, og de sulte da
alle sammen ihjel, saa Katten og dens Unger faa fuldt op
at cede. Fabelen lcerer ester den tilfKede Moral, hvormeget
Ondt et tvetunget Menneske kan anstifte blandt Lettroende.
Da Phcedrus’s Fabler i Merovingertiden var kjendte i
Frankrige, er der intet urimeligt i den Formodning, at Nord
boer i England har hprt denne Fabel fortcelle. Den kan da
have givet dem Anledning til at lade Ekornen lche op og
ned i Dggdrasels Ask og bcere Avindsord mellem Urnen i
Trceets Top og Nidhogg ved dets Rod, medens dog disse
Askens Dyr ikke har sin Ovrindelse fra Fabelens) At det,
som oprindelig gjaldt Vildkatten (lat. kles), let kunde over
fares paa Ekornen, ser man deraf, at det kirkeslaviske vevLrica,,
cechiske vever betyder „Ekorn", medens det ncer beslcegtede
litauiske nawaras betegner Hannen as Ilder, der
er Musens scerlige Fiende ligesom Vildkatten og let forveksles
med denne. 2) I Fabelen har Vildkatten Fordel as sin Tve
tungethed derved, at den i de dode Dyr faar Mad til sine
Unger; et tilsvarende Forhold kan ikke gjoelde Ekornen i Igg
drasels W.
Det Mythebillede, at en Nrn sidder i Toppen as Uggdra
sels Ask, har tillige et Støttepunkt i de hjemlige Naturfor
hold, nemlig deri, at ørnene jcevnlig scette sig i dtz hsie Aske
trceer. I det andet Digt om Helge Hundingsbane 50 betegnes
den sene Kveldstund som den oa Brne sidde paa Astegrene".
LEldre hjemlige Sagn om Vrne i hellige Trceers Top kan
ogsaa have virket med til Dannelsen as det ncevnte Mythebillede.
!) Bergmann mener, at den episke Bestanddel af en celdgammel Mythe, som
foreligger os i Forloellingen om Bggdrasels Afl, har holdt sig adskilt fra
den symbolske Betydning i Fabelen, hvor den har antaget en blot og bart
allegorisk og moralsk Betydning. Men denne Opfatning af Forholdet
mellem den romerske Fabel fra Begyndelsen af vor Tidsregning og den
nordiske mythiste Fortcelling fra 10de Aarhundrcd er tvcertimod al historisk
Sandsynlighed.
Ester Nesselmaim betegner Hannen baade af Ilder, Maar og Ekorn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
