Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Efter det siebenburgiske Eventyr Der Todtengraber im
Himmel" fplger en Graver med en afdpd Ingling til de
Dodes Rige. De komme til Paradis, der skildres som en ny
Verden med en ny Himmel og en ny Sol, og Graveren ser
fra Himmelslottets Vindue en stor Have med et kjcempestort
Troe. Fra dette falder tre gyldne Blade; hvert med en Times
Mellemrum, som det synes ham; men i Virkeligheden hvert
efter hundrede Aars Forlpb. Mellem hver Gang, et Blad
falder, ser Graveren tre fordpmte Par.
Ogsaa dette Eventyrs Troe lader Schuster (S. 284 f.)
med urette stamme fra et formentligt urgermanst Verdenstre,
der har svaret til det islandske mythiske Troe med gyldne
Blade.
Moltke Moe vaaviser det samme Eventyrtrcek hos I. Kamp,
Danske Folkeoeventyr, Kjpbh. 1879, Nr. XVI S. 173 ff. sod
ningen". Her fortoelles om en Levendes BesM ide Dydes
Verden; Dødningen forlod sin Gjcest ved en moegtig stor
Lind, der strakte sine Grene op over dem, og sagde, at nu
skulde han, medens han sad der, passe vaa at tcelle, hvor
mange Gange Linden skiftede Blade". Endelig, da Linden
trehundrede Gange havde skiftet Blade, kom Dødningen til
bage". Manden sik vende hjem, men havde da vceret borte
i trehundrede Aar. len afsvcekket Variant hos Arne, 48
Fortellinger, Sagn og Eventyr innsamlede i Slagelse-Egnen",
2det Oplag, Kjsbh. 1871 S. 39, er det et Kirsebertrce, som
blomstrer hvert 100 Aar.
I dette Troe i de Dodes Verden sinder jeg en eiendom
melig Anvendelse af Livsens Troe i det himmelske Paradis.
Det Motiv, at et levende Menneske fra Himmelstottets Vindue
ser Troeet, staar maaske i historisk Forbindelse med den legen
dariske Fortelling, at Seth, som levende Menneske, titter ind
igjennem Paradisets Port og derinde ser Livsens og Kund
skabens Troe. Dog vil jeg ikke paastaa, at Eventyrtrcekket
ligefrem stammer fra Legenden. Det kan moerkes, at Trceet
i det ene danske Eventyr er en Lind, ligesom Trceet i den
danske Vise om Sveidal er en Lind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
