Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
For tydelig at faa Indtrykket af, at der gjennem det første
Helgekvads Ord i de fleste Vers klinger Toner, til hvilke Øret
er vant fra ældre Kvæder paa norsk Sprog, men som i Helge
kvadet tildels er blevne forkunstlede ved Indflydelse fra frem
med Kunst, bør man, i Modsætning dertil, lytte til den friske
Klang fra Kvadet om Valund, i hvilket vi ikke hører Indvirk
ning fra noget andet nu kjendt norrønt Digt.
Deraf, at Forfatteren af det første Helgekvad har kjendt
de ældre Eddadigte, som jeg i det foregaaende har nævnt, vil
der kunne gjøres Slutninger om de Forhold, under hvilke han
har levet, og om den Tid, paa hvilken hans Digt er blevet til.
Men disse Slutninger vil først efter en nøiagtig Undersøgelse
af hvert enkelt af disse ældre Digte med Hensyn til Sted og
Tid kunne føres frem med Vægt. Her sætter jeg kun med
faa Ord Mærke ved enkelte Momenter, som for største Del
allerede tidligere er blevne begrundede.
I Kvadet om Valund møde vi Billeder af Natur og Liv
i Norges nordligste Bygd, hvor Digteren maa have levet i sin
Ungdom. Men hans Kvad har et engelsk Forbillede. Det
indeholder engelske Ord og nævner Navne, som høre hjemme
i Frankrig og Irland. Digteren maa derfor have færdes i Bri
tannien.
I Beginsmdl og Fåfnismal finde vi irske og engelske
Ord, og der er flere Vidnesbyrd om, at Sagn, som behandles
i disse Digte, kjendtes blandt Nordboerne i Britannien.
I Digtet om Rig faar Kongedømmets Repræsentant Kon
ung som Tegn paa sin Overlegenhed Navnet Rig, der er hans
mythiske Stammefaders Navn og som er det irske Ord for
»Konge«. Dette Træk forudsætter med Nødvendighed, at det
Kongedømme, som Digteren har for Øie, ogsaa omfatter irske
Undersaatter og at Digteren selv har levet blandt Irlændere.
Forfatteren af Grimnesmaal har indrammet sit Digt i
et nordlandsk Sagn og er derfor vistnok født i Haalogaland.
Men han synes at maatte have seet Bewcastle-Korset i Cumber
land eller et nær beslægtet Kors og at have hørt Forklaringer
af dets Billeder. Hans Digt er paavirket af en engelsk Legende
og i England har Digteren lært at kjende mange Traditioner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
