Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Hedin, som var hjemme hos sin Fader i Norge, og hun
tilbød denne at blive hans Fylgje. Da Hedin afviste hende,
hævnede hun sig ved at forvilde ham, saa han om Kvælden
ved Bragebægeret aflagde et helligt Løfte om at skulle vinde
sin Broders Elskede, Svaava. Siden angrede Hedin sit Løfte
og vandrede bort ad vildsomme Veie. I fremmed Land
mødte han Helge og fortalte ham angerfuld om sit Løfte.
Helge, som anede sin nær forestaaende Død, sagde, at Hedins
Løfte efter Helges Fald skulde blive opfyldt. Helge blev i
Kampen mod Alv dødelig saaret. Han sendte da Bud efter
Svaava, og hun kom til hans Dødsleie. Helge bad hende nu
om at blive Hedins Brud, men Svaava svarede, at hun havde
lovet, ikke efter Helges Død at elske nogen Høvding, som ei
var navnkundig. I sidste Strophe beder Hedin Svaava om
at give ham et Kys, men siger, at han ikke vil komme til
bage til sit Hjem, før han har hævnet Helge, som var den
bedste Høvding i Verden.
I Prosa tilføies: »Det fortælles, at Helge og Svaava
blev gjenfødte«. Derpaa begynder et nyt Afsnit, som har
Overskriften »Om Volsungerne«, med følgende Ord: »Kong
Sigmund Volsungs Søn var gift med Borghild fra Braalund.
De kaldte sin Søn Helge efter Helge Hjorvardssøn«.
Det maa fremhæves, at det kun er i Prosastykker, at
Svaava kaldes en Valkyrje. Kun i Kvadet om Rimgerd, som
er i ljodahåttr, og i Prosastykker fremstilles hun som en
overnaturlig Kvinde, der foran Møers Flok rider gjennem
Luft og over Hav og som skjærmer Helge i Storm eller i
Kamp. Versene i fornyrdislag fremstille Svaava som en
rent menneskelig Kvinde, men lade hende dog give Helge
Navn og Sværd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>