Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
smage Mad eller Drikke, før Kirke har befriet hans Mænd.
Hun omskaber dem saa igjen til Mennesker og gjør dem
yngre og skjønnere, end de før var. Odysseus bliver hos
Kirke et Aar.
Ifølge Wolfd. A hører Wolfdietrich, førend han kommer
til Havfruen, en Stemme, som klinger saa, at Bjærg og Dal
svarer. Han tror, at det er Djævlenes Stemme, han hører
fra Helvede. Men cia han kommer ned ad Fjældsiden, ser
han en Sø: hvad han havde tåget for Djævlenes Røst fra
Helvede, var Lyden af Bølgerne, som slog mod Stenvæggen.
Udmattet sovner han ind paa en Eng, hvor Havfruen tinder
ham.
Her kan paa den ene Side mindes om Odysseus’s Komme
til Øen Scheria. Han hører paa Havet Brændingen slaa tord
nende mod Øens Strand. Han svømmer siden i Land paa
Øen. Der lægger han sig udmattet til at sove under to
Buske, hvor Kongedatteren Nausikaa fineler ham. Paa den
anden Side kan mindes om, at Odysseus anden Gang kom
mer til Kirke, efterat han har været i Underverdenen. Da
han skal forlade hende, viser Kirke ham Veien og forkynder
Odysseus de Farer, som siden vil møde ham og hans Folk.
I Wolfd. A viser Havfruen Wolfdietrich Vei, da han forlader
hende.
Da de skal skilles, giver Havfruen Wolfdietrich en Urt,
om hvilken hun siger: »Den er nyttig og den gjør baade
Legeme og Hjærte godt. Den skal du føre med i din Taske.
Naar du spiser af den, faar du en Løves Kraft «. Hun viser
Wolfdietrich Urten under et Træ og lærer ham, hvorledes
han skal kjende den, hvor han siden ser den vokse. »Der
staar meget af den i Verden; man skulde omhyggelig give
Agt paa den«. Da Wolfdietrich har tåget lidt af denne Urt
i sin Mund, faar den udmattede Mand sin Kraft igjen. Han
giver ogsaa sin Hest, som ikke havde kunnet bære ham
længer, noget af den, og Hesten bliver igjen vælig og stærk.
Ich vermag mir über den Sinn der Worte la fons Circe keine
Bechenschaft zu geben».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
