Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
I H og A udsendes Mænd til Brudens Fader, ikke, som
i 0, til hendes Farbroder. Baade i fl" og i i faar Beileren
bestemt Afslag hos den fremmede Konge; herved ligger Frem
stillingen i Lib. hist. Franc, nærmest. Baade i H og i A
er der en anden Konge, som beiler til Kongedatteren. Baade
i H og i A drager Brudgommen før Brylluppet selv ud med
en Hær. 0 har intet herom og heller ikke om de Begiven
heder, -der nærmest slutte sig hertil. H og A har Navnene
Svdvaland 1) og Atle (Attila) tilfælles. Dog fortælle de fran
kiske Køniker om, at Chlodovech førte Krig med Svaver eller
Alamanner. Baade i Hog i A ender Fortællingen med et
Dobbeltbryllup, da Sendebudet ægter den Kvinde, som har
staaet den fremmede Kongedatter nær 2).
Paa den anden Side stemmer dog Sagnet om, hvorledes
Attila vinder sin Brud, ved ikke faa Punkter overens med
Sagnet om Chlodovech, hvor Digtningen om Hjorvard afviger.
Dette skal jeg her paavise.
I A og C bevogtes Kongedatteren sammen med en Sø
ster. Dog nærmer A, som lader den Kongedatter, der bliver
:) Jeg kan derfor ikke være enig med Symons (Paul-Braune IV,
185), som mener, at Svåvaland i Prosaen er dannet efter
Kongens Navn Svåfnir i Versene og at dette er et ægte nor-
disk Navn, der er af samme Oprindelse som Odinsnavnet og
Slangenavnet Svåfnir. Jeg er enig med Uhland (Schriften
VII, 129) og F. Jonsson (Lit. Hist. I, 250) i, at Svåfnir omvendt
er dannet af det i Svåvaland indeholdte Folkenavn, saaledes
at det hjemlige Slangenavn og Odinsnavn har været bestem-
mende for Formen.
Jessen (Eddalieder S. 5 Anm. 1) siger: »Dass die prosa-
stuckchen kriege in den »sudlanden«, specie! »Schwabenlande«
erwahnen, . . . beweist, dass wir eine spate gestaltung der
sage vor uns haben, aus der zeit, wo man es liebte den
schauplatz ins enorme zu erweitern, wie das in der Hervarar-
saga und andern Fornaldarsogur geschieht«. Jeg tror derimod
ovenfor at have vist, at Navnet »Svaavaland« tilhører Sagnet
i dettes ældste nordiske Form og at det er at forklare deraf,
at Sagnet fra først af er opstaaet under fremmed Indflydelse.
2) Om dobbelt og tredobbelt Bryllup i senere nordiske Fortæl-
tællinger se A. Olrik Sakses Oldhistorie I, 46 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
