Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Dette Navn er paavirket af Gudesagnet: Glasir var Navnet
paa et Træ (lund?’), som stod med gyld ent Løv foran Val
hal. Jeg forbinder det nordiske Navn med det franske.
Den nordiske Digter har, tænker jeg mig, hørt Navnet paa
Orleans Auriliani forklaret af aurum Guid, og derfor har
han gjengivet det ved at Glasis lundi, af Glasir, Træet med
gyld ent Løv *).
I Samtalen med Atle kræver Fuglen som Offerdyr guld
horne de Kjøer, gullhyrndar kyr (Helg. Hj. 4). Dette
Udtryk forekommer ogsaa i J>rym. 23, hvor Jætten Thrym
siger, at guldhornede Kjøer gaar i hans Gaard 2). Her for
tjener Overensstemmelse med irsk Digtning at fremhæves. I
den gamle irske Fortælling » Slaget ved Ross na Rig« omtales
en Okse med to Horn af Guid 3). I et nyirsk Folkesagn^)
har en Jætte 500 Okser med gyldne Horn og Sølvklover.
Dog findes guldhornede Kjøer ogsaa andensteds 5).
Den norske Digter, som har skabt Digtningen om Hjor
*) Hjorvards Mænd maa paa Færden til Svaavaland vade over
Sæmorn (H. Hj. 5). Dette Elvenavn maa have været opfattet
som sammensat af sær Sø og et Elvenavn Morn (Snorra
Edda 11, 576 ved Siden af Mprn), men det er sandsynlig en
Omtydning af et fremmed Elvenavn. Skulde det være af
Saugonna, Saogonna (d. e. Sa one, se Fredegar ed. Krusch p.
141, 167)?
2) H. Hj. 5: Epfum erfiti ok elcki ørindi viser ligeledes Lighed
med prym. 11: Eefi ek erfibi ok ørindi.
3) Hogans Udgave S. 7.
4) Curtin, Myths and Folk-Lore of Ireland, S. 33.
5) Gesta Romanorum ed. Oesterley Kap. 111 har en forvansket
Fremstilling af Mythen om 10, Argos og Hermes, hvori det
heder, at »cruidam nobilis« har en Ko, som giver fuldt op af
Melk. »Nobilis ille pre nimio amore ordinavit, quod vacca
duo cornua aurea habuit«. Hos Hellenerne beklædtes Offer-
dyrenes Horn med Guid: Homer Odyss. 111, 384; 426; 432—
436. Analogier fra senere islandske Skrifter anfører Egilsson
under gullhyrndr. »In Westphalen ist es heute noch hie und
da sitte, bei festlichkeiten auf den bauernhofen . . . die horner
der kiihe mit goldschaum zu überziehen« (Liming Die Edda
S. 214).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
