Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 10 —
Endelig synes vineyjar1) i samme Strophe at være en svensk
Form og at betyde d. s. s. væn-eyjar. Jfr. Liljegren Run-Urk.
797 (Södermani.): hulfastr lit braut rupia aftR ikul i epi auJc ura
uina Jcuna (a)uk uaska. Lilj. R.-U. 1579 (Halland): fori haip
uina Tcunu. Dieterich (Runensprachsch.) og Rydqvist IV, 114
forstaa uina i disse Indskrifter som væna. Ogsaa hører vel
herhen Vinøen, Navnet paa den største 0 i Hjelmaren, i Dat.
uiniiu Runverser 157.
Med denne svenske Form vin- kan sammenlignes vén, den
sædvanlige nynorske Form for vænn. Jfr. glsv. il — oldnorsk
él, i Helsingl. hila — oldnorsk héla o. lign. Maaské er vgniti, v§nni
Dat. sg. f. og Compar. blevet til vénni vinni, vgnnar til vénnar
vinnar, vfjnna til vénna vinna, og senere har da é, i ved Analogi
bredt sig videre. Jfr. minni af mynni; mogmenni paa
Røk-Stenen af mogmænni; norsk frenda af frænda i Runerim
(Smaa-stykker S. 4 og 110), og andre Exempler paa Indknibning af
en Vokal foran nn og nd. Samme Navn som svensk Vinøen er
maaské det norske mig af Prof. Rygh meddelte Navn Venøen
(udtalt med langt lukket e) i Selje, Nordfjord, hvilket ikke
forekommer i gammel Tid.
Ved den foregaaende Udvikling tror jeg at have godtgjort,
ut Formen haufud ikke beviser, at Brages Vers er saa gamle
som fra c. 840.
Formerne valrauf og haufub synes at vise, at Strophen er
forfattet, før au i Svensk var blevet til ø. Dette fandt efter
Noreen i Pauls Grundriss I, 479 Sted c. 1200.
Derimod synes Formen vineyjar, hvis den her givne
Forklaring er rigtig, at tale stærkt imod, at dette Brages Vers
skulde være saa gammelt som fra c. 840. Thi det forekommer
mig usandsynligt, at et i paa den angivne Maade saa tidlig
skulde være opstaaet af æ og ved Analogi have bredt sig
udenfor sit lydrette Omraade.
Efter min Mening bevise Sprogformerne i Brages
Vers uigjendrivelig, at disse Vers ikke kan være
forfattede af en Mand fra det vestlige Norge saa tidlig
som i første Halvdel af 9de Aarhundred. *)
*) Efter Metret ligger det nærmest at læse vineyjar med langt i. Jfr. f. Ex.
Sn. E. I, 374: ok blåserkjar birkis; Sn. E. I, 254 : å Eynæfis gndri. Dog mener
Sievers (Metrik S. 68), at Metriken tillader at læse vineyjar med kort i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
