Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 32 —
man forbinder rusta och rosa. Den første Ordbogsforfatter, som
har optaget Ordet, er Ihre (1769), som oversætter det ved
«tumultuari». Hertil føier jeg: Sv. rusta «holde Spektakel»
siges ofte om legende Børn. Dertil hører- rustibuss, Vildbasse,
Basebasse. Ordet synes i Svensk at være optraadt i Stædernes
lavere Sprog tidligere end i Bondesproget*).
Jeg tror, at saavel oldisl. rösta som nynorsk og ny svensk
rusta er af fransk Oprindelse. Jfr. glfr. hos Grodefroi rustie,
ruistie, grossiéreté, brutalité, violence, tapage, vacarme; mener,
faire rustie, fair un grand bruit, un grand vacarme en battant,
en buvant, en jouant &c. rusterie af samme Betydning som
ruistie. fusteier, rudoyer, combattre vivement. ruster, maltraiter.
miste, ruistre, ruste, fort, vigoureux, rude, violent, terrible.
Af fransk Oprindelse er ogsaa eng. to roist og to roister,
holde Larm og Spektakel, især i et Drikkelag; roister en som
holder Spektakel2).
Oldnorsk langt o gj engiver ogsaa i andre Ord end rösta
fremmed langt u. Saaledes oldn. -moda i engelske Stedsnavne
(Jåmamöda, Nyjamöda) af ags. muda Munding, hvorfra ogsaa
oldn. möda «bred Elv» (der ikke er paavist i Norge) sandsynlig
or laant. Øen Bute blandt Hebrideme hed oldn. Böt. Mulig
er Vokalen i rösta paavirket af röta.
Den betonede Endelse i fransk rustie blev i Nordmændenes
Mund tonløs og blev saa ombyttet med den hjemlige Endelse
-a, der fandtes bl. a. i orrosta Feltslag.
rösta kan ikke være laant fra Engelsk, thi Ordstammen er
i Engelsk ikke paavist før i 16de Aarh.
Efter det, som her er udviklet, tror jeg, at rösta i Brages
Bagnarsdraapa er et Ord, som er optaget fra Fransk af
*) Dette svenske rusta har Forbindelser med flere andre Ord, fra hvilke
flet fra først af har været forskjelligt. Man siger: rusta (ratte, ødsle) med
pengar. Magnusson (Landsmåltidskr. 1881 B) har fra Fryksdalsmaalet russt
defva högt, depensera mycket». Dette slutter sig til dansk Dial. rust (og
rut) «rundhaandet; gavmild; ødsel, som rutter med Penge» (Molbech fra
Morsø, Thyholm). I norske Dial. betyder raust «gavmild, rundhaandet», af
oldn. hraustr.
Paa den anden Side har sv. rusta Berøringspunkter med ruta, rutta og
med russia; se om disse Rietz. Flere af disse i Lyd nærliggende Ord synes
tildels at have paavirket Betydningen af sv. rusta, saa at dette er kommet
til ogsaa at betyde «slösa, ruckla, rumla».
*) Nyisl. rusti Bondelømmel er i senere Tid laant fra fransk ruste
«(= nyfransk rustre).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
