Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 —
Brugen af. de enklere toledede kenningar i den norrøne
Digtning viser ved Siden af flere Afvigelser en saa mangesidig
nær Lighed med det poetiske Udtryk i Angelsaksisk 1), at
allerede en flygtig Sammenstilling gjør det overveiende sandsynligt,
at denne Lighed ikke blot er at forklare af ældgammelt
Slægtskab mellem alle germanske Stammer eller af Indvirkning fra
vestgermanske Fastlandsstammers Digtning, men for en stor
Del ogsaa af den oldengelske Digtnings Indvirkning paa den
norrøne, en Indvirkning, der ellers sikkert lader sig godtgjøre.
Heller ikke denne Formodning om, at den oldengelske Digtning
har havt Indflydelse paa Udviklingen af kenningar i den
norrøne Digtning, lader sig forlige med Henførelsen af Brages Vers
til første Halvdel af 9de Aarh.
Denne i det nærmest foregaaende fremsatte Argumentation
vil faa en ganske anden Vægt, hvis den Mening, som jeg
andensteds skal søge at begrunde, er rigtig, at den til os bevarede
Eddadigtning tidligst og for største Del har udviklet sig blandt
de hedenske Nordboer, særlig Nordmænd, i Britannien (England,
Skotland eller Irland) under Paavirkning fra disse Landes
kristne Indbyggere, Angelsakser og Irer, tildels ogsaa Cymrer.
Sammenligne vi nu de kenningar, som forekomme i Brages
Vers, med de, som bruges i Eddadigtene, endog i det Heltedigt,
som har allerflest, nemlig det første Digt om Helge
Hundings-bane, saa se vi, at de i Brages Vers brugte kenningar
afgjort har en senere, mere afledet, kunstlet, stivnet, udtværet
Karakter.
Finnur Jönsson siger (A^kiv VI, 128) om kenningar i
Skaldepoesien før c. 1100, at «de var ganske umiddelbare, natur- * i
*) Jfr. Svend Grundtvig «Er Nordens gamle literatur norsk?» S. 79—89.
Man jævnføre saaledes f. Ex. oldn. at eggja leiki Tjodolv fra Hvin Har. s.
hårf. Hskr. 26, eggleikr med ags. æt ecga gelacum; oldn. sveråleikr med ags.
8weorda gelåc. Oldn. gunnping, jfr. ags. gudgepingu. Oldn. våpna skur o. lign.
jfr. ags. flana scur. Oldn. baugbroti jfr. ags. béaga brytta; men oldn. -broti
betyder «Bryder», medens ags. brytta betyder «Uddeler». (Oldn. bryti svarer
nøie til ags. brytta, men kunde, da det brugtes om en Træl, ikke anvendes
i kenningar om Høvdinger). Oldn. audgjafi = ags. cadgifa. Oldn. Asa jadarr
jfr. ags. eodor Scyldinga. Oldn. vinr Borgunda = ags. wine Bur genda. Oldn.
menvgrdr jfr. ags. hordweard. Oldn. dis skjgldunga jfr. ags. ides Scyldinga.
Oldn. vagmarar jfr ags. sæméaras. Oldn. brimreid = ags. brimråd. Oldn*
odaltorfa jfr. ags. édelturf; oldn. moldvegr = ags. moldweg. Det er dog
ingenlunde min Mening at paastaa, at alle disse oldnorske Udtryk er Laan fra
Angelsaksisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
