Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 39 — .
(eller Bikke?) i HamÖ. 25 kaldes baldr i brynju, ligesom
angelsaksiske Digte betegnede Høvdingen som wigena bealdor
«Kjæm-pemes Herre». Men då Baldr tillige var Navnet paa en bestemt
Gud, og da Hirdskaldene fandt dette Navn i herbaldr og baldr
i brynju, gav dette Anledning til, at de kunde betegne en Mand
som skjaldar Baldr, baugs Baldr o. s. v.
Jeg tror, at de ber omhandlede kenningar har sin
vigtigste historiske Forudsætning deri, at der i det ældre
Digtersprog var flere Appellativer, der brugtes som Led af poetiske
Udtryk om Mennesker, men som tillige var Gudenavne eller
kunde appellativisk betegne Guder. Foruden baldr skal jeg
nævne flere saadanne Ord.
rggnir betyder egentlig «den raadende» (= got. ragineis
Raadgiver) «Magthaver», og er afledet af regin. Saaledes kaldes
Kong Atle landrggnir Atlakv. 12, dölgrggnir Atlakv. 28. Men
Rggnir er tillige blevet et af Odens Navne.
freyr betyder egentlig «Herre». Denne Betydning synes
at have holdt sig i Dalafreyr, som Sturla Sigvatssøn,
Høvdingen over jDalamenn, kaldtes*), og mulig ligeledes i Glum
Geiressøns Udtryk om Kongen foldar freyr Håk. s. gööa i
Hskr. 5. Disse Udtryk er analoge med Brugen af fréa i
angelsaksiske Digte (fréa monna o. lign.). Men Freyr er ogsaa en
Guds Navn. Ligesaa var freyja et Appellativ, som betegnede
«Frue, Herskerinde», men tillige en Gudindes Navn.
dis, Flertal disir, kan i de gamle Digte, ligesom ags. ides,
bruges om menneskelige Kvinder. Saaledes dis om Gudrun
Atlakv. 35, dis Skjgldunga om Brynhild Brot 14, disir draniblåtar
om de danske Kvinder i et Vers om Harald Haarfagre. Men
dis, disir brugtes tillige om overmenneskelige, overnaturlige,
guddommelige Kvinder.
Ogsaa den Omstændighed, at flere Ord, som var Gudenavne
eller Betegnelser for guddommelige Væsener, tillige fra gammel
Tid af forekom i menneskelige Navne, har, som Lundgren
med Grund har fremhævet, virket med til, at Guders og
Gudinders Navne af Kunstskaldene brugtes i omskrivende
Betegnelser for Mænd og Kvinder. Thors Datter kaldtes prudr, men
-prudr dannede ogsaa andet Led i flere Kvindenavne 2). * 8
l) Sturl. Vigf. Udg. VII, 76 (I S. 286 f.) og VII, 90 (I S. 308).
8) Paa den ensartede Udvikling ved Brugen af reginn i mannkenningar
skal jeg her ikke gaa ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
