Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 44 —
Exempelvis kan fremdeles henvises til Færøsk Anthologi
Nr. 19 V. 9; SjurÖar kvaeöi III, 106; «Unge Vaakukadd» i
Bugges Gamle norske Folkeviser, Y. 28.
Det er umiskjendeligt, at denne Balladernes Formel er nær
beslægtet med Udtryksmaaden stukku glskålir i Hamdesmaal, uden
at jeg hermed vil sige, at den ene er afledet af den anden.
Motivet og Udtrykket er i de to Digtninger naturlig fremkaldt
ved væsentlig samme Situation. Men netop det paaviste
Slægtskab mellem Udtrykket i Hamö. og Balladernes Formel
godt-gjør, at Udtrykket om Jarmunrek i Ragnarsdraapa féll i . . .
brunn glskåla, der tydelig staar i Forbindelse med Udtrykket i
Hamdesmaal, inen fuldstændig afviger fra Balladernes Formel,
ikke kan være Forbilledet for Udtrykket i Hamdesmaal men
omvendt maa være en Efterligning af dette.
Fol* det tredje maa Udtryksmaaden i Hamdesmaal være
den oprindeligere, den i Ragnarsdraapa den afledede, fordi
Ølskaalerne i Hamö. danner et selvstændigt Led af
Skildringen, medens de i Ragnarsdr. gaar ind i en kenning brunn
glskåla. Dette er en kunstlet Betegnelse for Ølet her, hvor
Ølet ikke længer er i Skaalerne, men flyder om paa Gulvet.
Hertil kan, hvis det i Hamö. formodede Iggu er rigtigt, det
Moment føies, at brunn i Brages Digt er et kunstigere Udtryk
end l$gu i Hamdesmaal.
Jeg kan ikke godkjende den Argumentation, ved hvilken
F. J. (Arkiv VI, 154) vil godtgjøre, at Forfatteren af Hamö.
har laant fra Brage. Han bemærker: 1) «fordi det er
rimeligere, at der i Hamö. foreligger en sammentrækning af den
andens adskilte linjer, end at disse skulde være opstaaede ved
en adskillelse af ordene i Hamö.». Dette kan jeg ikke indrømme.
I Hamdesmaal, som i flere andre heroiske Eddadigte, er det for
en stor Del gjennem Replikskifte, at Sagnets Sammenhæng i
det hele motiveres og at de optrædende Personer karakteriseres,
medens Fortællingen af den ydre Handling gives knapt og
afbrudt i korte Udtryk, som anskueliggjør Hovedmomenteme.
Derimod dvæler Ragnarsdraapa, som ikke anvender Replikskifte,
kun ved Slutningsscenen og belyser denne i prangende
Ord-fremstilling. Den trænger derfor nødvendig til større Rum for
Fremstillingen af denne ene Scenes forskjellige Led, til
Udvidelse af Enkeltskildringen.
Der er ingen Grund til at forudsætte en Sammendragning
i Hamö, thi det er netop det naturlige, at stukku glskålir følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
