Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 55 —
Jeg tror tværtimod, at den Omstændighed, at Kvædet
handler om et af en Konge skjænket Skjold med Fremstillinger
af gamle Sagn, fører til en Slutning, som er den, til hvilken
F. J. er kommen, modsat.
Brages Digt priser et Skjold, som han har faaet af en
Konge, og priser derved tillige Kongen selv*). Islandske
Prosaskrifter fortælle, hvad ogsaa de bevarede Brudstykker af Brages
Digte antyde, at Brage har digtet for tre Konger. Naar vi
skal søge at bestemme, hvor gamle de Brage tillagte Digte er,
da er det rigtigt tillige at se Sagen i større Almindelighed og
at fremsætte det Spørgsmaal: Kan det bestemmes, paa hvad
Tid hele denne Kunstdigtning, hvis ældste nu kjendte
Repræsentant Brage skal være, har udviklet sig hos Nordmændene?
Professionelle Digtere, som var knyttede til Fyrsternes
Hoffe, kjendtes, før den skrevne Litteraturs Tid, ogsaa hos
andre germanske Folk, f. Ex. hos Goter og Angelsakser. Men
Digterne var hos dem navnlig Sagndigtningens Mænd, episke
Digtere der kvad om sin Stammes Heltes Stordaad. Der
omtales hos forskjellige gamle germanske Folk mythiske og
heroiske Digte, fortællende Kvæder som behandlede
halvhistoriske Sagn.
Norrøne Sagndigte, dog af mindre udpræget episk Karakter,
om Fortidens Helte har Eddasamlingen bevaret. Disse er med
Hensyn til de besungne Gj en stande ensartede med angelsaksiske
og tyske Digte. Men den norsk-islandske Kunstdigtning, som
man lader begynde med Brage, har en væsentlig forskjellig
Karakter og har intet egentligt Sidestykke hos andre germanske
Folk. De Sange, ved hvilke Goterne hædrede sin faldne Konge
Theoderik den første, da de i Slaget ved Chalons bar hans Lig
ud af Fiendemes Flok, havde i sin poetiske Karakter vist
meget lidet tilfælles med en islandsk erfidråpa.
Den gammelgermanske Sagndigtning, saaledes ogsaa oftest
Eddadigtningen, lader Tilhørerne følge et Sagn i motiverende
Fortælling, hvori den fremad skridende eller fremad springende
Handling for en væsentlig Del udvikler sig gjennem de
optrædende Personers Tiltale og Svar. Meddelelsen af Sagnet i dets
indre Sammenhæng er denne Digtnings umiddelbare Opgave.
x) Sn. E. I, 426:
prudar skalk ok pengil
pjofs’ il ja-blad leyfa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
