Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 66 —
Kunstdigtnings Indhold og Tendens, er der ringe Sandsynlighed
for, at den ingen Indflydelse skulde have havt paa den norrøne
Kunstdigtnings Technik. Men man maa fastholde, at de norrøne
Skalde benyttede alt, hvad de skyldte fremmed Paavirkningr
med Frihed og Selvstændighed samt i naturlig Tilslutning til
det hjemlige.
Spørgsmaalet om, hvorvidt Stavelserimet (hendingar) i den
norrøne Digtning har udviklet sig under Paavirkninger fra
keltisk eller angelsaksisk Digtning, er hidtil vistnok heller ikke
besvaret. Men til at behandle dette Spørgsmaal er jeg ikke
tilstrækkelig forberedt.
I Brages Digte maa man ved Forsøg paa at besvare dette
Spørgsmaal særlig agte paa følgende Rim:
Rösta varå i ranni
Randvés hgfudnidja.
Dette kan sammenstilles med Rim som:
gnd gaf ÖÖinn,
o d gaf Hænir,
hvori Edzardi (Paul—Br. Beitr. V, 584 f.) formodede
Efterligning af keltiske Forbilleder. Fremdeles med angelsaksiske Rimr
som nævnes af Sievers Metrik S. 146. Endelig kan nævnes, at
i det irske Metrum rinnard med Stropher paa 4 Linjer sidste
Ord i 3dje Linje ofte danner Rim med første eller andet Ord i
4de Linje1), f. Ex. i Cal6ndar of Oengus S. cxxv:
guid maccraith c on o eb i
indnoib emiliani
(d. e. beseech the youths with holiness of the holy Emilianus)^
For Besvarelsen af det nævnte Spørgsmaal maa hos Brage
ogsaa fremhæves Enderimet:
svå lét ey, pott etti,
sem orrostu let ti.
Jfr. Sig. 3:
hann um ætti,
ef hann eiga kncetti.
Ags. Rim som:
fylle gefégon,
fægere gepégon. *)
*) Stokes i Udgaven af «the Calendar of Oengus» S. 13 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
