Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 68 —
Parve»*), men saaledes at Betydningen af oldn. steina er bleven
paavirket af det franske Stammebrd teindre taindre «farve»,
Pep. teint. Til Støtte herfor kunde anføres, at det nyeng. Ord,
der kommer af fransk desteindre, i Betydning nærmer sig stærkt
til oldn. steina, steinn. Eng. to stain betyder «To discolor, as
by the application of some foreign matter», f. Ex. stain’d with
gore, men ogsaa bl. a. «To color by a process other than
pain-ting or coating or covering the surface»; Subst. stain bl. a.
«Coloring matter; a liquid used to color wood, ivory, etc., by
absorption» (Cent. Diet.).
I oldn. steina, steinn er, hvis den nævnte Formodning er
rigtig, det tonløse de i fransk desteindre faldt bort ligesom i
eng. to stain. I Oldnorsk er Ordets Form i saa Fald vistnok
ble ven paavirket af det hjemlige Ord steinn «Sten», hvormed
Nordboerne kunde have sat det udenfra optagne Ord i
Forbindelse, eftersom en Sten kunde være farveholdig.
At det franske Stammeord teindre «farve» havde faaet
Indflydelse paa Betydningen af steina «male», kunde navnlig støttes
derved, at glfr. teint, piur. teinz «peinture» ofte findes brugt om
Skjolde, ligesom oldn. steinn, steindr findes brugt, hvor der er
Tale om Skjolde.
At den her behandlede Ordstamme kunde være laant fra
Fransk, lader sig støtte fra flere Sider. Jeg har søgt at vise,
at et andet Ord, som forekommer i Brages Digte, nemlig rösta,
er laant fra Fransk; se S. 31 f. steindr findes brugt om Skibe,
Skjolde og flere Gjenstande, ved hvis prydelige Udstyr fremmed
Indflydelse ellers lader sig paavise. Og endelig findes der,
saa-vidt jeg véd, ikke hjemlige Ord, som svare til steinn «Maling»,
steina «male», glsv. stena, i norske, svenske eller danske Dialekter
i Nutiden, endsige i andre germanske Sprog* 2).
Hvis Ordet steinn, som i Brages Digt er brugt om Skjoldets
Maling, er af fransk Oprindelse, da har Digteren vel snarest
lært det at kjende paa Vikingetog i Frankrige, og da kan den
Brage tillagte Ragnarsdraapa, hvad enten den er saa gammel
som fra 840 eller ikke, ogsaa have optaget Sagn fra kristne Folk.
*) Denne Betydning forudsættes baade af eng. disteinen og af gl.fransk
destainture de coleur «marque, tache». Dog kan jeg ikke paavise, at fr.
desteindre er saa gammelt, som det maa være, hvis oldn. steina «male» skal
være en Omdannelse deraf.
2) At Kobbervitriol nu kaldes «Blaasten», er væsentlig forskjelligt.
Lige-saa at Okker i Ags. kaldes geolu stån (gul Sten).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
