Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 91 —
Mening, at de ikke er ældre end fra anden Halvdel af 10de
Aarh. Thi der er jo intet usandsynligt i, at man endnu i
anden Halvdel af 10de Aarh. i Sverige kunde fortælle om Kong
Bjørn at Haugi.
Et islandsk Sagn om Brage sætter Digteren i Forbindelse
med et Trold. I Snorres Edda1) anføres som forfattet af
Brage en i tøglag digtet Strophe, hvis Begyndelse i det ældste
Haandskrift skrives saaledes (dog ikke inddelt i Linjer):
SJcalld halla mik
shap smid vidars.
Strophen opregner en hel Del poetiske Udtryk for «Skald».
Hvis vi skulde holde det for en historisk Kjendsgjæming, at
dette er en Strophe fra omtrent Midten af 9de Aarh., ene og
alene fordi den islandske Tradition nævner Brage som Strophens
Forfatter, saa maatte den islandske Tradition ogsaa staa til
Troende, naar den siger, at Brage kvad denne Strophe i en Skov
som Svar paa et Trolds Spørgsmaal om, hvem det var, som for
gjennem Skoven. Det er ganske den samme paalidelige og
ærværdige Tradition, der fortæller, at Troldet spurgte og at
det var Brage, som svarede.
En mindre paalidelig og ærværdig Tradition véd, at ogsaa
Troldet talte paa Yers og i samme Yersemaal som Brage.
Det ældste sikre Exempel paa Anvendelsen af tøglag er
Toraren Lovtungas tøgdråpa om Knut den mægtiges Tog til
Norge i 1028. Heri har man efter min Mening et sikrere
Hjælpemiddel til at bestemme Alderen af den Strophe, som
indeholder de mange Betegnelser for «Skald», end deri, at den
tillægges Brage.
I Landnaamabok2) fortælles en Anekdot om Brage og
Brødrene Greirmund og Haamund, af hvilke den første siden
bosatte sig paa Island. Her siges det, at Brødrene var Sønner
af Hjor Halvssøn med Ljuvvina, der var Datter af Bjarmernes *)
x) Sn. E. I, 466; II, 339. 447. 590.
*) S. 120 f., jfr. 348.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
