Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 97 —
foreligger der jo i disse Starkads Kvæder Exempler paa, at
man forud for 12te eller Slutningen af Ilte Aarh. med
Bevidsthed har digtet i en anden menneskelig Persons Navn.
Man vil her kanské indvende, at de Brage tillagte Digte
er af en anden Art end de, som tillægges Starkad og Ragnar.
Disse to Mænd kvæder om sin egen Livsskjæbne, Brage derimod
ikke. Skjønt Brage kvæder om sine egne Forhold, forsaavidt
som han priser Ragnarä Gave til ham, saa er det sandt, at
hans Digte har en anden Karakter end Starkads og Ragnars.
Men vil man med Grund føre dette Moment frem her, saa kan
det kun være for at slaa det fast, at det er Digtenes egen
Karakter og ikke den islandske Traditions Udsagn, som maa
afgjøre, fra hvad Tid Digtene er.
Desuden kan jeg her henvise til Beretningen i Skåldatal
om, at Erp lutande, som jo var Brages Svigerfader, digtede en
Draapa om en Konges Hund Saur og derved frelste sit Liv.
Denne Draapa er vistnok ikke bevaret, men den Autoritet, der
beretter om den, er ligesaa ærværdig som den, der beretter om
Brages Ragnarsdraapa. Hvis nu Erps Saursdraapa har været
et bevidst Fabricat — og det synes mig selvindlysende —,
hvorfor skulde saa ikke Brages dråpur om Ragnar, Øystein
Bele og Bjørn at Haugi ligeledes kunne være bevidste
Fabri-cater?
Sammenligningen af andre gamle Litteraturer viser, at det
fra den almindelige Litteraturhistories Standpunkt ligger meget
nær at opfatte Forholdet saaledes, som jeg opfatter det. Det
var sædvanligt i gammel Tid hos forskjellige Folk at digte i
en ældre anseet Digters Navn. Dette blev vel ofte gjort for
at give Digtets Ord større Vægt; det kunde ogsaa være en
Indklædningsform, ved hvilken Forfatteren vilde angive Digtets
Karakter eller Retning.
I det irske Digt Saltair na Rann1) siger Forfatteren i
V. 8009: «Jeg er Oengus Guds Tjener.» Men dette er Fiction;
thi Oengus levede i Begyndelsen af 9de Aarh., men Digtet
omtaler flere yngre Personer og Begivenheder. Denne Oengus
nævnes ogsaa som Forfatter af flere andre Digte, der er senere
end hans Tid. Af den græske Litteraturhistorie kan f. Ex.
nævnes Orpheus’s og Musaios’s Digte.
x) Udgivet af Stokes, Oxford 1883. Jfr. Tburneysen Revue Celt. VI,
97 ff.; Zimmer Nennius vind. S. 185.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
