Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111 —
Tilnavnet Heidom-hårr forstaar Vigfusson som «haarfager»1).
Strophen skulde altsaa udsige følgende: «Det bedste Tilnavn
under den blaa Himmel, hvilket jeg kjender, baaret af en Konge,
er det, da Eagnvald den raadsnilde kaldte dig «Haarfager».
Herimod er at bemærke: 1) At man ved at foretage saa
voldsomme Forandringer i den traditionelle Text kan fäa frem
onitrent hvad man vil. 2) At det, hvis den af Vigfusson
fore-slaaede Text er den oprindelige, ikke er let at forstaa, hvorledes
den i Haandskrifteme bevarede Textform kan være opstaaet.
3) At heidumhårr ikke kan betyde «haarfager». Man maatte
da vente heidumhåri i Lighed med Tilnavnene fggrumskinni,
tvennumbruni, raudumskjaldi. Desuden betyder heidr «klar» (om
den skyfrie Himmel) og kan ikke tænkes nogensinde at have
været brugt om et Menneskes Haar; selv som Tilnavn til en
Helgen vilde den «klarhaarede» være besynderligt. 4) En
Nominativform heidomhårr ved pik heita ré6 vilde ikke stemme
overens med oldnorsk Syntax, der i denne Forbindelse vilde
kræve Accusativ1 2). 5) Imod den Mening, at Ynglingatal skulde
være digtet til Harald Haarfagres Forherligelse, taler ogsaa
den Omstændighed, at Digtet indeholder en Strophe om Olav
G-eirstadalvs Dødsmaade og Begravelsessted. Thi da Olav ikke
var en af Harald Haarfagres Forfædre, skulde man i et Digt
til dennes Forherligelse ikke vente en Strophe om Olav.
Derimod maatte man da vente en Strophe om Harald Haarfagres
Fader Halvdan, og en saadan maatte man da holde for tabt3).
Steenstrup har i Normannerne I, 78 ytret følgende efter
min Mening vel begrundede Ord: «Om Tjodolf af Hvins Leve-
tid og Ægtheden af hans Vers skal jeg ikke udtale mig, men
overlade dette til Sprogmændene. Jeg undrer mig dog i al
Stilhed over, at man alt ved Aar 850 skulde have adopteret i
den norske Poesi saa tunge og kluntede Billeder med saa
pre-tentiøse Kundskabsforudsætninger hos Tilhørerne.»
I Studier over de nord. Gude- og Heltesagns Oprind. I,
S. 395 har jeg sagt, at Ynglingatal ikke paa langt nær
kan være saa gammelt, som det efter de Gamles Beretninger
1) Se Corp. poet. bor. I, 242—244; I, 251 (hvor der indsættes Rggnvaldr
Reinar-stiöri); I, 526; II, 656.
2) Se min Bemærkning til Rigsf. 39, 8 i Udgaven af Sæmundar Edda.
®) Væsentlig de samme Grunde har Finnur Jönsson (Litt. I, 439 f.)
anført mod Vigfussons Mening. Dog oversætter han heidum-hårr ved
«lys-haaret».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
