Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 123 —
Meyer har seet, sin Oprindelse fra Voluntas «Vilje» som
Betegnelse for Sønnen i den kristelige Treenighed,
ligesom Vé (Vee) fra den hellige Aand.
Navnet paa Helhunden Garmr er efter min Mening1) en
Ændring af Cerberus, hvilken Form vi tør formode allerede i
Irlænderes Mund kunde forandres i Lighed med irsk carmocol =
lat. carbunculus, miat. vermenaca af verbena, miirsk agarb af lat.
acerbus. Man har formodet2), at Ændringen til Garmr skulde
have sin Grund i Tilknytning til et hjemligt garma. Dette er
dog i nynorske Dialekter ikke fundet brugt om Hunde, men
betegner «brøle stærkt» om Kjøer; det bruges kun i østnorske
Indlands-Dialekter, altsaa fjærnt fra det Culturomraade, hvor
Garmr maa antages at være blevet til.
I Yt. 12 kaldes Hel jodis rdfs ok Narfa, «Ulvens og Narves
Søster»3), hvilket forudsætter Kjendskab til Mythen om
Fenres-ulven. Det skal andensteds blive nærmere paavist, at Mythen
om Fenresulven, saaledes som allerede E. H. Meyer har antaget,
er skabt under Indflydelse af Meddelelser fra kristne Mænd.
Min Bestemmelse af Tid og Sted for Ynglingatals
Tilblivelse er ikke afhængig af den her antagne Sammenhæng
mellem flere i Yt. forekommende mythiske Betegnelser paa den
ene Side og jødisk-kristelige eller græsk-romerske Meddelelser
paa den anden. Denne Bestemmelses egentlige Grundlag dannes
tværtimod, som man vil se, af mange andre Forhold. Men da
de anførte mythiske Betegnelser ifølge den her foran givne
Forklaring føre til ganske det samme Resultat, tror jeg at have
Ret til ogsaa at optage dem som Led i min Argumentation.
Ynglingatal viser desuden Kjendskab til de vigtigste af de
i Eddadigtene behandlede Heltesagn. Yt. 37 omtaler Jonakrs
Sønners Død ved Stenkastning, hvorom der kvædes i HamÖismål
25. Jeg har godtgjort, at HamÖismål er ældre end Brages * 8
som Noreen anfører mod at forstaa vilja Yt. 4 som Navn, er, at det i Yt. 6
er Appellativ. Men en Forfatter, der nævnte Navnet Vili, kunde jo ikke
derved være afskaaren fra at bruge det almindelige Appellativ vili, naar det
ingen Misforstaaelse kunde vække.
*) Studier I, 172.
a) Østby og Falk i Aarbøger f. n. O. 1891 S. 276 f.
8) Jfr. herom Excurs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
