Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Natten som om Gyllingnces var en Guldgrube og ikke
en Skov. Venner fik Gardmann imidlertid nok af
ved dette Liv, thi hans Mad og Viin vare gode, og
det var Synd at sige, at han svarede derpaa, men at
svare John Smith sin Afgift tænkte han ikke paa.
Saaledes gik nogle Aar. Skoven var taget
stærkt as, og Dyrkningen af Markerne, som traadte
istedetfor, krævede nu Udgifter, hvortil Gardmann ikke
vidste Udveie, thi han havde naturligviis ikke lagt no-
get tilside i den Tid, da Pengene kom rigeligt ind.
Da han allerede i flere Aar ikke havde svaret nogen
Afgift til Smith, kunde han hvert Øieblik vente at
blive jaget bort, og hans Stilling var temmelig for-
tvivlet. Selv vidste han intet Raad.
Jblandt hans daglige Venner var der en Lieute-
nant Maltus, som havde staaet ved Landevaernetz det
var en hoi, stærktbygget Mand, dygtig Svirebroder,
erfaren i alt Slags Spil, kunde fortælle en Historie,
synge en munter Vise og skyde sin Rcev, trods den
Bedste: kort sagt, en saa behagelig Selskabsbroder,
som man dengang kunde finde ham i Jylland. Rig-
tignok var han noget raa og brutal, men det tog man
dengang ikke saa noie, iscer derovre: desto bedre var
hans Hjerte, meente man, og for sine Venner offrede
han Alt, undtagen Penge, thi dem havde han aldrig.
Han mærkede snart, at Noget trykkede hans fortræffe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
