Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
ligesom et Distrikt paa Bermudasoerne endnu bærer
hans Navn. Hans Sorinesons Søn var William Ca–
vendish, som 1694 blev udnævnt til Hertng af Devon-
fhire, og med dennes Sønnesøns Sønnesøn, der lige-
ledes heed William Cavendish, Hertug af Devonshire,
ville vi nu beskjæftige os lidt nøiere.
Hertugen havde tre Døttre og to Sønner, af
hvilke den yngste, Nichard Cavendish, i Aaret 1808
var en lang opløben Dreng paa tolv Aar, med lyse-
blaa Øine, guult Haar, et meget eenfoldigt Ansigt og
et Udtryk af Dorskhed og Dobenskab, som var saa meget
besynderligere, da Drengen altid var oplagt til Spilop-
per og Gavtyvestreger, skjøndt han rigtignok ikke var
at bevæge til at lære Nogetsomhelst, hvilket man vel
maatte antage for en Følge af hans Mangel paa
Evner. Han var sine Læreres Fortvivlelse og lod sig
hverken paavirke af Mildhed eller Strænghed, skjøndt
-der ikke blev sparet paa Tugt, men Drengen var og
blev lige uvidende, ja kunde neppe læse og skrive, saa
at Faderen var inderlig bedrøvet hver Gang han
tænkte paa denne sin Søn, som tegnede til at blive
en fuldstændig Døgenigt.
Een Ting var der imidlertid, hvortil Drengen
havde Lyst, og det var til at være Fisker, thi han
laae altid paa Søen, naar Faderen opholdt sig paa
»Bjergtoppen«, var Perleven med alle Fiskere, stod op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
