Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
i saa mange andre, brode »Havets Herrer« sig kun
Lidet om Folkeretten.
Fra sin Fader horte Richard i alle disse Aar
intet, hvorvel han skrev flere Gange, men Under Kri-
gens Uro gik Brevene formodentlig tabte. Endelig
sluttedes der Fred og det forste Brev, som Richard
derefter skrev, blev besvaret af hans Broder, der un-
derrettede ham om at Faderen var dod og at han
ogsaa havde været anseet derfor, dog var Skif-
tet endnu ikke sluttet og hans Arv vilde blive ham
udlagt; komme hjem kunde han endnu ikke, imidler-
tid haabede han, med Tiden at kunne udvirke hans
Venaadning imod at han betalte en anseelig Penge-
bode; forelobigen sendte han ham fem tusinde Gni-
neer som Forskud paa hans Arv, da han nok kunde
tænke at han trængte til Penge for at komme i
en Vei.
Riehard fattede nu den Plan, selv at fore Skib,
dog ikke som Kjobmand eller Fragtfarer, hvortil han
ingenlunde følte sig kaldet, men ligesom hidtil, hvorfor
han lod bygge et smukt og hurtigtseilende Skib, der
skulde fore atten mindre Kanoner samt to to og Tredive-
pundigere, have en Bescetning af tredsindstyve Mand
og vcere taklet omtrent som en Corvet, med nogen
Forandring, der tilraadedes af Skibsbyggeren, den
Dvgtigste i Charleston, hvilket dengang omtrent vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
