Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Skjændsel for Din beromte Slægt, thi ikke som ,,den
hvide Falk« vilde Du doe, hvis Navn Ingen vidste,
men som den hoibaarne Lord Cavendish, Broder til
Hertugen af Devonshirel Dog nok herom. Imorgen
forlade vi Hamborg og drage til Gyllingnces Der
er Ro og Eensomhed; der maae vi for Fremtiden
kjæmpe vor Kamp ud alene.«
Hun berørte en Solvklokke, og ved dens Klang
traadte den lille Negerpige skjælvende ind, med ned-
slagne, taarefyldte Øine og Armene korslagte over
Brystet. Cavendish var virkelig som et knækfet Rør
og stod der uden at see eller høre, hvad der foregik,
saaledes havde den foregaaende Seene- virket paa ham.
Alice tilkastede ham et Blik og sagde:
,,Anna! Mylord vil sige Dig, at han ikke længere
er vred paa Dig.«
Lorden foer op ved denne Stemme og adlod me-
chanisk:
,,Ia, Anna! Jeg tilgiver Dig for denne Gang,
men vogt Dig bedre for Fremtiden.«
Saaledes var denne Ierncharacteer boiet, for
forste Gang i sit Liv, og han adlod nu sin Kones
Villie med den samme kolde Ro, som han altid pleiede
at vise.
Paa denne Maade levede Ægtefolkene paa Gyl-
lingnces i ti Aar, i saa godt som fuldstændig Een-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
