Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
fortryllede ham. Men han havde givet sit Æresordl
Ja det var sandt, det maatte han, holde. Han be-
sluttede altsaa at blive.
Som om alle gamle Minder paa eengang skulde
strømme ind paa Cavendish, kastede fjorten Dage se-
nere en nydelig engelsk Lystjagt Anker ved Ghllingnces
og sendte en Baad iland; Lord Combermere udbad
sig Tilladelse til at hilse paa Lord og Lady Caven-
dish. Manden havde ingen Lyst; han kjendte ingen
Lord Combermere, var desuden altid utilboielig til at
see Fremmede, modtog jo ikke engang nogen af Eg-
nens Beboere, uagtet man paa Aakjcer viste dem saa
stor Artighed. Alice havde imidlertid Lyst til engang
at see engelske Ansigter: det var netop eet as de Øie-
blikke, da selv den kan føle sig trykket af Eensomheden,
som ellers lidenskabeligt elsker den; maaskee var ogsaa
Skjæbnen med i Spillet, kort sagt, hun lod Lord
Combermere sige, at han-var velkommen, medens
Cavendish gik igjennem Haven ud i Skoven, omsvcer-
met af en Fuglehaer og omringet af et heelt Com-
pagni siirbenede Ledsagerez jeg venter Dig til Mid-
dag, havde Alice sagt, og saalænge havde han da
Fred: dertil var der endnu otte Timer.
Da den Fremmede traadte ind til Aliee, blev -
hun i hoieste Grad overrasket ved at see Capt. Staple-
ton Cotton for sig, den engelske Osficeer, paa hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
