Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Hr. Erland blev saare vred og raabte: "Truer
"Du mig og undsiger mig i mit eget Huusl" og
vilde hugge til ham, men Dvergen holdt sig til
Doren. Derpaa befoel han Svendene at gribe ham,
men han undveeg, dog saa rask klemte de Doren til
paa ham, at han tabte en Skoe, som de bragte Rid-
deren, og den var as pure Guld. Denne Guldskoe
sorte Hr. Erland siden i sit Vaaben og Folk kaldte
ham Hr. Erland Guldskoe saalange han levede.
Men Spaadommen forvoldte ham megen Angst, og
da han kort Tid efter horte, at Kong Valdemar ·var
dod omtrent paa samme Tid, som Dvergen truede
ham, fattede han nok at der skulde komme en Anden
efter, som skulde saae bedre Lykke til at kjæmpe imod
Limbekkerne, end Kong Valdemar havde havt. Den,
som kom efter, blev Dronning Usargrethtz og hun
havde et godt Øie til Limbekkerne, thi hendes Mund-
held var, "at hun skulde studde (rysie) Abilden, bryde
Bægeret og stoppe Bakken", hvorved hun sigtede til
de tre mægtige Slægter Abildgaard, Bager og Lini-
bek, som hun vilde kue og fornedre.
Hvorledes Dronning Margrethe bar sig ad
ville vi siden faae at hore, men dette kan jeg kun
slutteligen tilssie«at Dvergens Spaadom i enhver
Henseende gik i Opfyldelse, skjøndt man rigtignok
ikke skulde troet det dengang Spaadommen gjordes.
Th. Hersker-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
